Insights on Marketing & Technology

Alt for få udnytter potentialet i social media

Den amerikanske forfatter, key note-taler og rådgiver Lon Safkos kalender er lige så overtegnet som en gennemsnitlig teenagers Facebook-væg. Det skyldes ikke mindst hans bestseller The Social Media Bible, som nu er oversat til 4 sprog. Men han fandt tid til at tale med MARKET lige inden nytår, hvor han bl.a. gjorde op med klassiske fejl i tilgangen til Social Media, kom med konkrete bud på, hvordan Social Media kan gavne forretningen, og – ikke mindst – slog et slag for ROI-måling på Social Media.

  • By: Jens Christian Madsen
  • Published: 21-02-2013

Lon Safkos kærlighedsaffære med Social Media har sin begyndelse tilbage i 2004, hvor han hørte om det første gang.
    ”Alle sagde, at Social Media var uden substans og ikke ville få nogen nævneværdig udbredelse. Det blev sammenlignet med Web 2.0, som var tidens store buzzword, som ingen rigtig forstod, hvad egentlig var.“
Men Lon så straks, at der var en afgørende forskel mellem Social Media og andre teknologier, som får alle til at klappe i takt i en periode. Social media er en disruptive technology, altså en teknologi, som påvirker og ændrer måden, mennesker lever på, taler sammen på og kommunikerer med hinanden på.
    ”Set i en forretningskontekst har Social Media først og fremmest betydet, at vi for første gang i historien reelt set er gået fra rendyrket push marketing og envejskommunikation til dialog og tovejskommunikation mellem virksomhed og forbruger samt direkte mellem forbrugerne. Som virksomhed skal du derfor vænne dig til at lytte og være i stand til at reagere – og ikke blot skubbe budskaber ud over rampen. På den måde er Social Media en gestaltning af Peppers & Rogers og Seth Godins tanker. Det handler om at skabe relationer og opbygge tillid. For denne tillid mellem virksomheder og forbrugere kan ses direkte på bundlinjen!“

Værktøjer – ikke strategier
Her i begyndelsen af 2013 er dette basisviden for de fleste marketingfolk. Men derfor er det med endnu større undren, at Lon betragter langt størstedelen af de Social Media-tiltag, som selv veletablerede virksomheder og højt profilerede brands lancerer – primært på Facebook.
    ”Det, der har overrasket mig mest, og som forsat overrasker mig, er, at stort set alle organisationer – private, offentlige, kommercielle, non-profit – betragter Social Media som selvstændige løsninger og selvstændige strategier. Alt er startet og sluttet med en Facebook-side, hvor ambitionen har været at tiltrække followers til siden, uden at der på noget tidspunkt er nogen, som har overvejet, hvordan virksomheden rent faktisk kan opbygge og monitorere relationer mellem virksomheden og forbrugerne. Facebook-siden bliver i stedet reduceret til endnu en kommunikationskanal, som er amputeret fra virksomhedens samlede marketingstrategi. Lad mig give dig mit yndlingseksempel: Kraft Foods Facebook-side for Oreo Cookies. De har 29 millioner followers, hvilket er fuldstændigt vanvittigt. Men de har fortsat ingen strategi for, hvordan de får opbygget relationer til alle disse mennesker…“
    Social media er værktøjer, ikke strategier. Og de bør indgå helt naturligt i samspil mellem alle de øvrige marketingværktøjer i den samlende marketing- og kommunikationsstrategi – præcis som man har gjort de sidste 6.000 år. Samlet set mener Lon derfor, at hele tilgangen til at skabe forretning via Social Media har været forkert.
    ”Det svarer til at bygge et hus kun med hjælp fra en hammer. Lige meget hvor meget du banker løs, kommer du aldrig i mål. Og det er derfor, mange virksomheder ikke har fået den ROI på Social Media-tiltag, de har drømt. Mange virksomheder har ligefrem ansat såkaldte Social Media-eksperter, men de har sjældent haft indsigt og evne til at skabe effektive løsninger, der udnytter medierne fulgt ud – vi lander typisk i en Facebook- og en Twitter-konto. Tyer til det velkendte. Men det er ærgerligt, for der er et gigantisk potentiale."


Du skal lytte og handle
Ifølge Lon handler det om at have modet til at lytte til, hvad dine kunder har at sige – godt og skidt. Samt ikke mindst at have kapaciteten til at reagere på det og indgå i dialog med dem om stort og småt.
    ”På den måde er der et stort potentiale med Social Media for alle typer af virksomheder uanset størrelse og branche. Tag en virksomhed som IKEA. Her i USA er folk virkelig passionerede omkring produktet, de synes det er cool skandinavisk design. Men mange er også irriterede over at skulle samle produkterne selv. Man kunne tage brodden af denne frustration ved at være åben og ærlig omkring den feedback, der kommer fra kunderne, og ved at skabe et forum for at forbrugerne kan tale med hinanden og komme med råd og tips. Og ikke mindst som inputs til den fortsatte produktudvikling – altså en crowdsourcing-tankegang. Hvis du engagerer dig oprigtigt i dine forbrugere, engagerer de sig i dig og din virksomhed.“
    Lon oplever, at mange virksomheder kun er få skridt fra at kunne ...

  • Share on Facebook
  • Share on Twitter
  • Share on LinkedIn
  • share with friends
  • Share on Google+

Be the first to like this.

SORRY! YOU ARE NOT LOGGED IN

Get access to:
  • Articles and talks
  • Free seminars and briefings
  • Free publications and papers
It is 100% Free

LOG IN



CREATE PROFILE
(100 % FREE)


FORGOT YOUR PASSWORD?

More