Insights on Marketing & Technology

Design med mennesket i centrum

Design i dag er meget andet end produktdesign og møbeldesign. Det er også immaterielt design, servicedesign, oplevelsesorienteret design, co-creation-design og meget andet. Det kan forbedre livet – enten på en konkret måde eller gennem oplevelser og følelser. I denne artikel viser vi et moderne designprojekt i Kriminalforsorgen, hvor en designvirksomhed brugte alle designtænkningens hjælpemidler til at løse massive problemer med dårligt arbejdsmiljø og dyrt sygefravær. Resultaterne var langt bedre end nogen havde forestillet sig, og tre år senere er designprojektet stadig en model til efterfølgelse – i andre fængsler, i Kriminalforsorgen og i andre dele af den offentlige sektor.

  • By: Gitte Just og Susanne Bendsen
  • Published: 18-06-2013

Designerne fra Via Design var i 2009 de første, der gik til et udviklingsprojekt i fængslet med brugerne i centrum. Der havde været mange forsøg på forbedring inden, men for første gang i Kriminalforsorgens historie startede et brugerdrevent projekt, hvor både indsatte og ansatte blev anset som eksperter, og hvor den erkendende tilgang til udviklingsprocessen viste sig at være helt afgørende.

Tværfaglig tilgang
Projektet, der løb over et år, havde til formål at forbedre arbejds- og afsoningsmiljøet i to fængsler, og siden i andre danske fængsler, ved at gøre relationerne mellem indsatte og ansatte til omdrejningspunktet for, hvordan trivsel i dagligdagen kunne forbedres. Der blev nedsat én udviklingsgruppe i det åbne statsfængsel på Kragskovhede og én i det lukkede statsfængsel i Nyborg. Udviklingsgrupperne bestod af fængselsbetjente, afdelingsledere, socialrådgivere og indsatte, og sammen med COWI og Via Designs proceskonsulenter – psykolog, antropolog og designere – blev der formuleret løsninger og ideer, faciliteret, testet og implementeret. Derudover var der en følgegruppe tilknyttet med eksperter inden for bl.a. innovation, fængsler, socialt udsatte og konflikthåndtering. Sune Kjems, der er ejer af Via Design og projektleder på opgaven, fortæller:
    ”Måske lyder et projekt til forbedring af adfærd og hverdag i et statsfængsel ikke i første omgang som design“... I hvert fald ikke i klassisk forstand. Men det er jo et moderne designprojekt, hvor der er et klart design-take på processen. Lidt firkantet kan man sige, at den materialeforståelse, du lærer på designuddannelsen, finder sit ultimative udtryk i et projekt som dette med mennesker. Her er brugerne materialet, og du anvender din materialeforståelse til at forholde dig til roller og kontekst og til at forstå, hvad der kan lade sig gøre i situationen. Vi spurgte: Hvordan kan vi tale sammen på tværs af hierarkier? Og hvordan kan vi designe adfærd, en bedre dagligdag og et godt arbejdsmiljø?

Projektets design-take
Projektets mål om affærds- og kulturændring gjorde naturligt fængselsprojektet til et tværfagligt projekt. Opgaven befandt sig i et spændingsfelt mellem flere fagområder og – kompetencer som HR, forandringsledelse, antropologi, psykosociale studier og design, forstået som procesdesign, co-creation eller brugerdreven innovation.
    ”Det er designerens DNA at arbejde tværfagligt. Vi er vant til at arbejde sammen med andre faggrupper og brugere på tværs af hierarkier og få alles viden og erfaringer i spil i udviklingsprocessen. Så dén del er velkendt for os. Vi er også som designere de facto vant til at se på, hvordan vi omsætter viden til nye løsninger og smartere arbejdsprocesser. I modsætning til studier, hvor man kun vil observere og problemidentificere, så ville vi noget. Vi faciliterede udviklingsprocesser, rollespil, lavede prototyper, testede og implementerede. Og under hele forløbet sørgede vi for at visualisere og håndgribeliggøre alle ideer og processer. Vi lavede billedbøger, collager, plancher, video og andet, der kunne konkretisere ideer og tanker. Fx blev de indsatte og personalet på et tidspunkt bedt om hver især at komme med et bud på ”Hvad er en god dag?“ Hver gruppe skulle lave en planche. Det virkelig overraskende og interessante var, at da en gruppe efterfølgende skulle gætte, hvilken planche de indsatte havde lavet, og hvilken der var personalets, gættede de forkert. Det var påfaldende, at de grundlæggende behov hos begge parter et langt stykke hen ad vejen viste sig at være de samme. Blandt andet var det meget markant at begge ønskede sig ”en rolig dagligdag“. Det var en rigtig god øvelse, som var med til at etablere en vi-følelse tidligt i projektet. Det gav en afmystificering af hinandens rolle og var med til at fremme erkendelsen af, at vi er mere ens, end vi er forskellige.“
    I starten holdt de indsatte og ansatte den distance, som er en del af kulturen, men efterhånden i processen blev der revet nogle mentale mure ned. Vi gennemførte flere workshops og rollespil i starten, hvor vi arbejdede med spejling af gruppernes indbyrdes adfærd, fx igennem forumspil, hvor de indsatte spillede ansatte og omvendt. Det er et anvendt greb i konflikthåndtering og spillene viste sig at være virkelig gode til at se på konflikter og forstå den potentielt farlige situation fra modpartens synspunkt. Det fantastiske var, at der blev grinet så meget under den øvelse. Det rykkede parterne tættere sammen.

Mulighedstavle
Et andet konkret tiltag var udviklingen af en mulighedstavle med 15 mulighedskort, opdelt mellem håndværk, andre arbejdspladser, undervisning og fritid (Se figur 1).


    ”Ideen om den store mulighedstavle var god. Den brugte vi til at imødekomme behovet for et fælles overblik over muligheder i fængslet. Situationen var nemlig, at mange indsatte sagde, at de ikke kendte fængslets muligheder. Det gjorde de ikke – på grund af den måde mulighederne blev kommunikeret på eller rettere ikke blev kommunikeret. Og mennesker, som ikke kan se muligheder, får en oplevelse af stilstand og desillusion, fordi afsoningen bliver til ren tomgang, der igen udvikler apati og ødelægger lysten til at samarbejde. Begge parter blev glade for tavlen og sagde, at de synes, det var motiverende at mærke samarbejdet og indsatsen. Alene det at fokusere på muligheder i et fængsel, og gøre det til et samtaleemne, var et vigtigt skridt i retningen af at ...

  • Share on Facebook
  • Share on Twitter
  • Share on LinkedIn
  • share with friends
  • Share on Google+

Be the first to like this.

SORRY! YOU ARE NOT LOGGED IN

Get access to:
  • Articles and talks
  • Free seminars and briefings
  • Free publications and papers
It is 100% Free

LOG IN



CREATE PROFILE
(100 % FREE)


FORGOT YOUR PASSWORD?

More