Insights on Marketing & Technology

3 trin til strategisk attitude

Daglig drift er ved at køre din strategi ned på fælgen. Du fastholder tempoet. Du producerer content i en rasende fart. Farten gjorde dig blind for længe siden. Du kører, men styrer ikke. Du har glemt din strategiske attitude. Genkender du situationen og afmagten? Jeg gør! Her vil jeg slå et slag for den strategiske attitude som en væsentlig forudsætning for at få greb om strategien, uanset om det er en strategi for content, branding, positionering, kanaler eller andet, der relaterer sig til kommunikation og marketing.

Thomas Tim Jensen
  • By: Thomas Tim Jensen
  • Published: 07-06-2016

Strategisk attitude. Ikke smarte briller og spidse sko som ydre stil, men attitude forstået som en holdning, der forstås som et konstant mentalt beredskab til at handle på en bestemt måde, nemlig strategisk.

De tre trin

Vejen til din strategiske attitude foregår i tre trin:

  • Vær forretningsorienteret
  • Vær realistisk
  • Vær autentisk

Det kan umiddelbart lyde som tre banale trin. Hvem vil ikke være forretningsorienteret, realistisk og autentisk?

Men hvis jeg nu siger, at jeg vil fundere disse tre trin på blandt andet kommunikatørens rolle som indholdsproducent, og jeg vil oversætte de seks designprincipper for Industri 4.0 til seks kommunikative designprincipper og herunder vise, at content-begrebet er under forvandling? Og når jeg også påstår, at du ret let kan lægge en content-strategi ud fra en corporate strategi, så vil du måske læse mere?

1. trin: Vær forretningsorienteret

Hvordan er man forretningsorienteret? Og hvordan går man fra at være forretningsorienteret til at omsætte det til handling i forretningsunderstøttende strategisk content? 

Forretningsorientering er ikke en følelse. Selvom jeg taler om strategisk attitude som en mental holdning, handler det ikke om følelser. Jo, man bør altid søge ind i et spor, hvor man er begejstret for den virksomhed eller organisation, man arbejder for! Det er benzin på motoren, når man går i gang med at skabe sig overblik over virksomhedens strategiske profil. Men det er ens konkrete handling, der tæller.

Et godt sted at begynde er med en god strategimodel, som er overskuelig, dækkende og anvendelig, både når man selv vil skabe og udmønte en strategi, og når man vil forstå andre virksomheders strategier. En gennemgående og god strategimodel finder man i lærebøger fra mange danske forlag, og den danner strukturen i den meget anvendte bog fra Lægaard og Vest: ”Strategi i vindervirksomheder”.

 http://www.laegaard.org/media/31536/strategiproces-modellen.gif

Selvom jeg kan strategimodellen udenad, har jeg den printet ud og liggende på mit arbejdsbord. Så kan jeg altid nemt passe nye kommunikationsstrategiske tiltag ind på rette sted i kundernes aktiviteter.

Hvad går så modellen ud på? Modellen udtrykker, at strategier skal udarbejdes og efterleves ud fra analyser af eksterne og interne strategifaktorer, som så formuleres i en strategisk intention: Mission, vision og værdigrundlag. Dette udarbejdes og udleves så med strategisk handlekraft ved planlægning og implementering af strategien.

Strategisk oversættelse

Med denne grundlæggende strategiske forretningsforståelse på plads kan vi som kommunikationseksperter tage næste skridt: At oversætte forretningsstrategi til kommunikations- og content-strategi.

Hvordan gør man så det? I to trin:

  1. Få overblikket: Forestil dig, at du holder strategimodellen ud foran dig som en slags ”head-up”-display - eller mere lavteknologisk at strategimodellen er printet ud på gennemsigtigt folie, som du kan kigge ud igennem. Du kigger nu på dine opgaver igennem den forretningsstrategiske model. Det er din forretningsstrategiske rude, du kigger ud igennem. Du er kommunikatør, og du ser de forretningsstrategiske udfordringer foran dig. Klik. Du blinker. Du er kommunikatør, og den forretningsstrategiske model er med ét også en kommunikationsstrategisk model. Hver opgave kan og bør du placere ind i modellen. Modellen kan bruges på alle de opgaver, du kan blive sat til at løse som kommunikatør og markedsføringsekspert.
  2. Gå hurtigt fra A til B: Du ser ud igennem din kommunikationsstrategiske rude, og du har eksempelvis fået til opgave at understøtte et opkøb af en konkurrerende virksomhed med kommunikation. Lad være med at løbe vild i alle de muligheder, som du har at vælge imellem for at løse opgaven. Bliv hurtigt enig med din opdragsgiver og kunde om, hvilket kommunikationsprodukt du vil levere for at løse opgaven. Det er strategisk attitude at vise beslutsomhed og handlekraft. 

Slip fri af den radikale kontingens

Vi lever i en tid præget af, hvad man med filosofien kunne kalde ”radikal kontingens”: At alting kunne være anderledes. Men når en opgave skal løses, kan man kun vælge én løsning. Vælg det eneste rigtige produkt, og se bort fra alle de andre mulige produkter. Bliv til gengæld så specifik og konkret som overhovedet muligt med det produkt, du vil levere, uanset om det er et kampagnesite, en brochure, en app eller hvad som helst. På samme måde som en bilfabrikant lægger alle kræfter i hver eneste eksemplar af hver eneste bilmodel, som vedkommende sætter på markedet. 

Min erfaring er, at det gælder om hurtigt at blive produktorienteret, fordi virkeligheden er konkret, og fordi hvert kommunikationsprodukt nøje skal tilpasses det medie, som produktet skal leve i. 

2. trin: Vær realistisk

Virkeligheden er konkret, og dit content skal være konkret. Den omgivende virkelighed er afgørende for dit content. Lige i disse år tager Industri 4.0 - den fjerde industrielle revolution - for alvor form. Denne revolution bør også have afgørende betydning for din strategiske attitude. 

Ligesom Industri 4.0 bygges op efter 6 designprincipper, bør du også designe din kommunikation efter 6 tilsvarende principper. Vi så ovenfor, hvordan man nemt kunne oversætte den forretningsstrategiske model til en kommunikationsstrategisk model. På samme måde kan vi oversætte Industri 4.0 til Kommunikation 4.0. Det kunne vi eksempelvis gøre på følgende måde:

6 designprincipper

Industri 4.0 har følgende 6 principper:

Interoperationalitet - de forskellige enheder kommunikerer sammen efter fastsatte standarder.

Virtualisering - en ikke-fysisk virkelighed bliver medium for produkter og tjenester.

Decentralisering - sensorer og små computere i hver identificerbar enhed handler i udgangspunktet autonomt efter fastlagte algoritmer.

Realtid - der er ingen forsinkelse...

Login to read the rest of the article


Thomas Tim Jensen

Thomas Tim Jensen ejer KUMBL®, der tilbyder kommunikativ rådgivning, indhold og service til virksomheder og organisationer. Thomas har arbejdet i den finansielle sektor, i stat og kommune og på digitalt bureau. Han er mag.art. i filosofi med magisterkonferens i kommunikationsfilosofi og er kommunikationsuddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, CPH Business og Københavns Universitet.

Thomas Tim Jensen

Thomas Tim Jensen er ejer af og chefrådgiver i bureauet KUMBL®, der tilbyder rådgivning, indhold og service inden for kommunikation. Læs mere på kumbl.com.

  • Share on Facebook
  • Share on Twitter
  • Share on LinkedIn
  • share with friends
  • Share on Google+

Be the first to like this.

SORRY! YOU ARE NOT LOGGED IN

Get access to:
  • Articles and talks
  • Free seminars and briefings
  • Free publications and papers
It is 100% Free

LOG IN



CREATE PROFILE
(100 % FREE)


FORGOT YOUR PASSWORD?

More