Paula Larrain, journalist og  forfatter. Har blandt andet været udlandsreporter på Berlingske Tidende, ledende redaktionssekretær på Berlingske Søndag og nyhedsvært på TV-Avisen. Hun har udgivet flere bøger samt været chefredaktør for et netmagasin om udenrigspolitik.

Paula Larrain er en erfaren konferencier, ordstyrer, moderator, facilitator og vært.

Uanset hvilket ord, du bruger, kan en professionel mødeleder give din konference eller produktlancering nøjagtig det, der skal til for at gøre et velplanlagt arrangement perfekt.

Paula Larrain har 15 års erfaring med at styre ordet og lede et publikum igennem større eller mindre arrangementer. Med en varm, levende og topprofessionel stil, vil hun sikre, at dine kunder, medarbejdere eller medlemmer går hjem efter en god oplevelse.

Foredrag af Paula Larrain:

Foredrag 1: Medierne er ikke for de knækkede

Pludseligt forsvandt hun fra skærmen som nyhedsvært og i det følgende halve år blev hun slæbt gennem mediemøllens skandalemaskine. Det er nu syv år siden, at Paula Larrain frivilligt forlod DR efter et alvorligt indre knæk. I dag er hun landet på benene igen, men det har langt fra været let og konsekvenserne har været mærkbare.  “Medierne er ikke for de knækkede” er ikke kun hendes personlige historie om sammenbrud, stress, sladder og faglige konflikter, men også historien om en mediebranche, der gennem hendes karriere er blevet presset til sit yderste af hurtighed, kommercialisering, kynisme og vigende troværdighed. “Man skal have nerver af stål for at kunne overleve i mediebranchen. Og der er mange, der er faldet af karrusellen undervejs i de seneste 20 år.” Men selvom man knækker, kan man godt rejse sig igen og komme styrket ud af krisen. Det gælder for mennesker og også for medierne som helhed. Hør den usædvanlige historie om livet bag mediekulissen og om at holde fast i sine visioner. Foredraget er ikke åbent for citat.

Foredrag 2: Hjælp, jeg er assimileret!

“Men jeg spiser stadig ikke leverpostej.” Paula Larrain kom til Danmark fra Chile som 4-årig. Selvom hun var den yngste i familien og kun lige var blevet flydende på spansk, blev hun ikke dansker fra den ene dag til den næste. En gribende historie om kampen for at høre til i et nyt land.

Foredrag 3: Tro, håb og landflygtighed

“Det hele startede med, at min mormor overlevede et af verdens værste jordskælv i 1939 og det sluttede, da jeg selv blev vidne til et vaskeægte mirakel.” Alt det, der skete ind i mellem, er historie og den fortæller Paula Larrain åbent og hjerteligt om i dette foredrag, der delvis er baseret på selvbiografien “I morgen skal vi hjem.”

Forespørg på en eller flere speakers

Udfyld nedenstående, så får du en hurtig tilbagemelding vedr. jeres arrangement, tidspunkt og pris.

  • Dine kontaktinformationer
  • Tryk SEND, så vender vi hurtigt tilbage med information om den eller de speakers du spørger til.