Want create site? Find Free WordPress Themes and plugins.

Hvordan du med kulturprojekter kan skabe positive bølger og brande din virksomhed

Min erfaring er, at kreative ideer, kulturoplevelser og kulturprojekter kan skabe branding internt såvel som eksternt. Der er mange muligheder, lige fra at sikre at medarbejderne trives, til at de tager ejerskab og får en uforglemmelig kulturel oplevelse. Eksternt kan det handle om, at I skiller Jer ud som virksomhed. Hvis I måske har et ønske om at styrke Jeres brand, lancere et nyt produkt eller ”bare” være mere synlige.

Når kulturen er på dagsordenen, bliver der ofte diskuteret støttekroner, underskudsgaranti og udgifter i millionklassen. Det er næsten lige som med markedsføringsbudgetterne. De, der arbejder i feltet, er ofte af den opfattelse, at der ikke kan bevilliges midler nok, mens de, der sidder på den anden side af bordet, måske slet ikke forstår, at det er nødvendigt at investere midler i kulturen eller for den sags skyld i et markedsføringsbudget. At det er som at putte penge i et stort sort hul.

Men, hvad sker der, hvis du fx begynder at bruge kulturen i din ledelse og til markedsføring? Det kan både være kulturen som oplevelse og kulturen som redskab og værktøjskasse, hvor du kan nå dine mål på nye og kreative måder.

Kultur, magt og følelser

Kulturen kan ikke prale af at have meget faktuelt grundlag, men som Einstein sagde: Det er ikke alt, der har værdi, der kan måles – og ikke alt, der måles, der har værdi. Tænk på sidst du var til koncert, så en teaterforestilling eller en film. Fik du hjertebanken? En klump i halsen? Eller blev du i bedre humør? Kulturoplevelser kan mærkes i krop og sjæl, og de har det med at leve videre i vores tanker. De kan vække vores følelser. De kan skabe debat og få os til at reflektere, udveksle synspunkter og oplevelser. Min erfaring er, at vi med kulturprojekter kan skabe fornyet interesse og opmærksomhed. Lige som vi kan udvikle nye former for branding, som styrker profileringen. Vi kan bruge kulturen som en strategisk markedsførings ressource.

Adskillige undersøgelser viser, at størstedelen af vores forbrug er følelsesstyret og situationsbestemt.  En undersøgelse af Deloitte og Touche viser, at kun 21% af danskernes forbrug hører under kategorien ”livsnødvendigt, basalt eller vigtigt”. 54% af forbruget er ”overflødigt” og de resterende 25% er ”ren luksusforbrug”. (Note 1).

Kultur har magt, og kultur er et redskab du kan bruge, hvis du er bevidst om hvordan. Kultur behøver ikke være ren underholdning. Vi kender det fra stærke dramaer, hvor vi lever os ind i rollerne og føler med hovedrollerne. Vi kender det fra de dramaturgiske virkemidler, hvor vi pludselig bliver i tvivl om, hvorvidt vi holdt ”med de forkerte”. Er det i orden, at slå ihjel, bare fordi vi hader nok, eller fordi hovedrollen blev uretfærdigt behandlet? Tænk hvilken betydning det har, og hvad det kan gøre ved en organisation, hvis medarbejdere føler sig uretfærdigt behandlet.

Vi ved også, hvad der kan ske, hvis der kommer følelser på spil. Er det rationelle eller irrationelle beslutninger, du træffer, når du arbejder med kultur og marketingbudgetter? Er det lige præcis det her skisma, det som kulturen kan, nemlig at arbejde med vores følelser, der gør, at det kan opleves som  ”op ad bakke at argumentere for, hvorfor det betaler sig, at investere i kultur? Hvis du er bevidst om, hvordan du bruger kulturen, kan du gøre den til en del af din marketingledelse. Ved at bruge kulturen, dramaet og musikken, kan du gøre dit produkt og lancering af produktet til en del af en større stemningskonstruktion. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan du kan bruge kulturen og dens virkemidler.

Jeg fortæller her, hvordan et opstået behov for at nå en ny målgruppe udvikler sig til et kulturprojekt, der bliver en del af en større profileringsstrategi.

Få mere ud af det du har!

Ny målgruppe

Jeg kom fra et større teater og var godt trænet i at markedsføre forestillinger på traditionel vis. Da jeg gik rundt i foyeren inden en forestilling på min nye arbejdsplads, var jeg spændt. Hvem er det publikum, der møder op til et udmærket kvalitetsarrangement med nogle kendte musikere? Da klokken er fem minutter i 8, er foyeren stadig næsten mennesketom, og der går ikke lang tid før, det går op for mig, at de fleste har fået billetterne foræret. Dem, jeg falder i snak med, er meget imødekommende og i gennemsnit over +65. Det er ikke en engangsfornøjelse – det er det syn, der møder mig flere gange under de kommende arrangementer. Efterhånden lykkedes det ved at ændre spilletidspunkt og skabe mere opmærksomhed at tiltrække flere besøgende. Jeg drister mig endda til at sætte en omgående stopper for ”foræringsbilletter”. Her tvinger vi ikke nogen ind ved håret. Her ønsker vi, at gæster står i kø for at få lov til at blive kulturelt beriget. Det er ikke noget, der gør mig specielt populær, men det lykkedes rent faktisk at tiltrække flere gæster. Langsomt stiger besøgstallet og omsætningen, men gæsterne er stadig +65.

Før jeg går i gang med at bruge kulturen i markedsføringsøjemed definerer jeg, hvad det er, jeg gerne vil opnå. I casen er det, at tiltrække flere unge gæster. Men det kan lige så godt

Være en detailbutik eller virksomhed, der ønsker at tiltrække nye kunder eller lancere et nyt produkt. Det kan være et ønske om at skabe en positiv stemning. Det handler om, først at identificere dine/kundens/din virksomheds behov og ønsker, hvorefter den kreative proces går i gang.

Behov og ønsker

I mit tilfælde, hvor jeg skal tiltrække flere unge mennesker, kan jeg fx vælge og bruge tonsvis af annoncekroner i de trykte og sociale medier, der hvor min målgruppe befinder sig, men det er ikke sikkert at din målgruppe dukker op eller ”køber dit produkt”. Jeg forsøgte fx at nå de unge mennesker på forskellige måder, men det var først, da jeg ”gik i marken”, at jeg fandt nøglen eller årsagen til, at de unge ikke kom.

Find nøglen

Jeg går i dialog med nogle af de lokale unge og de forklarer mig, at grunden til, at de ikke kommer – egentlig ikke handler så meget om, hvad der er på plakaten, og hvad det koster. Problemet er mere, at de da ikke har lyst til at komme samme sted, som alle de gråhårede – og slet ikke der, hvor deres forældre kommer. Samtidig forklarer de ”det er bare nedtur, når vi skal hjem igen”. ”I en storby kan vi gå videre til det næste sted”. ”Til en koncert i byen, hvor der er mange andre tilbud, der slipper du ikke den gode stemning”, og ”vi kan fortsætte sammen” og ”møde nye mennesker”, som vi ikke har mødt før.

Har jeg tid ? Har jeg råd til at lade være?

Har du tid til at ”gå ud i marken og undersøge feltet” Jeg tænker, har du råd til at lade være? Måske er det lettere, at sætte en annonce i avisen, men min erfaring er, at effekten af at finde nøglen og fx bruge kulturen i brandingen er langt større.

Jeg finder de nye nøgler ved at afdække de unges behov og drømme. I den konkrete situation ”god stemning”, ”fællesskab” og ”nye sociale relationer og sammenhænge”, som der ligger meget i. ”God stemning” indeholder masser af følelser, fornemmelser og det ”at være”. Vi er sammen og vi ”er på”. De unge vil gerne ”være på”. Det er den form for dataindsamling, der kan skabe de kreative idéer til et kulturprojekt eller et markedsføringstiltag.

Fortæl mig din udfordring og jeg kan fortælle, hvordan du med kulturprojekter kan nå dine mål. Idéen til et nyt kulturprojekt i kulturhuset opstår fx ud fra målet om, at nå de unge brugere og gå i dialog med dem og finde frem til, hvad de efterspørger.

I det konkrete tilfælde er det ”god stemning”, ”fællesskab” og ”nye sociale relationer og sammenhænge”. Idéen til en aktivitet for og med de unge, som er lokalt forankret, hvor de kan ”lege med alle de følelser, der er på spil”, bliver mere og mere åbenbar. Det er bare ikke nok og sidde og lege med ler i kælderen. Det er ret tydeligt, at ambitionsniveauet skal være højt for at tiltrække de unge.

Et kulturprojekt bliver født

Jeg får engageret et professionelt team med producent, dramatiker, instruktør, komponist, koreograf, scenograf, kapelmester, kostumier og teknikere. Kan mindre ikke gøre det? Jo, og der findes også nogle, der kan varetage flere roller. Kan det kun gøres i et kulturhus? Nej, projektet kan have forskellig karakter og udvikles og gennemføres mange forskellige steder og på forskellige niveauer. Indendørs, udendørs, i en virksomhed, i en kommune, på et kontor. På én dag eller over et år. I det konkrete eksempel her arbejder jeg i en proces på knap et år. Mit set-up tager udgangspunkt i det samme set-up, som når jeg har medvirket til at producere store musicals på fx Nørrebro Teater. En professionel tilgang hvad enten det er større eller mindre. Uanset hvad, så starter jeg med at sætte barren højt, fordi jeg har noteret mig, at ambitionsniveauet skal være højt for at tiltrække deltagere og skabe engagement. Jo større engagement, jeg kan skabe, jo bedre bliver produktionen lige som profileringen af produktet og de sidegevinster, der følger med. I det her tilfælde er produktet ikke kun at producere en musical. Det er et kulturprojekt, der rækker længere og viser sig også at have langt flere sidegevinster. Det spiller på flere tangenter. Et af de ”store hits” er en stærk branding og markedsføring af både kulturinstitution, kommunen og de samarbejdspartnere, der kommer til i forløbet og kobler sig på projektet.

Hvordan kan du bruge kulturen ? I de fleste detailbutikker spilles der fx musik. Det hænger godt sammen med at vi som forbrugere bliver påvirket af vore følelser. Men har du tænkt over, hvilken musik du spiller og om den henvender sig til den målgruppe du gerne vil nå. Har du tænkt over, hvilken effekt det vil have, hvis du byder ind med at skabe en kulturoplevelse i din detailbutik, kaffebar eller i den virksomhed, hvor dine kunder kommer? Eller du skaber et kulturprojekt for at nå dine mål. Har du tænkt over, hvilken effekt det vil have på dit næste møde at få ”levende musikere” eller kunstnere til at optræde eller få et kreativt indslag,

Frivillige, sammenhængskraft og nyt socialt fællesskab

For at få deltagere i kulturprojektet valgte vi at holde audition/optagelsesprøve, Det professionelle team så skeptiske ud og konstaterede til optagelsesprøverne: ”De kan jo hverken synge, danse eller spille teater? Kan vi ikke bare hyre nogle professionelle til rollerne?” Det er klart et NO-GO. Det er der slet ikke økonomi til, og det er et sjovt eksperiment at se, hvordan vi kan skabe sammenhængskraft ved at arbejde med frivillige. Hvordan vi kan markedsføre os på nye måder. Måske kan de unge deltagere ikke synge, danse og spille, når de starter, men det lærer vi dem. Det er en del af processen og den dannelsesrejse deltagerne, her de unge, skal igennem, for at blive en del af et nyt socialt fællesskab. Forestil dig, hvilke resultater du kan skabe, når du har et  stærkt socialt fællesskab, der er engageret i at nå det samme mål.

Netværksdannelse og kobling til andre produkter

Kulturprojektet med musicalproduktionen som kerneprodukt, er starten på nye netværks-dannelser og et nyt socialt fællesskab. Det fællesskab, der også handler om at skabe interesse ind i den professionelle kulturverden. Alle de unge, der har været igennem et musicalforløb, har været publikum til én eller flere professionelle opsætninger, koncerter og forestillinger. De har fundet ud af, hvor svært det er at spille, synge og danse, og de vil rigtig gerne se og lære, hvordan de professionelle gør. Vi får flere nye kunder – også dem, der ikke er gråhårede endnu.

På samme måde kan jeg godt forestille mig et projekt i andre virksomheder med spirende nye talenter, der fx knytter an til den professionelle medieverden, til biografgængere i filmverdenen, til medarbejdere og kunder i forskellige virksomheder eller til seniorer eller arbejdsløse i den kommunale sektor. Kulturprojekter kan markedsføre og brande, men også integrere forskelligheder og skabe sammenhængskraft.

Frivillige ambassadører medvirker til at brande dit produkt

En sidegevinst er, at alle de frivillige unge, der selv deltager i en musicalproduktion, bliver ambassadører af det produkt, de selv er med til at skabe. Kerneproduktet kan have mange forskellige former og farver. Skaber du et kerneprodukt, som fx er forankret i et kulturprojekt, har du mulighed for at arbejde med følelserne, teatret virkemidler, og skabe frivillige ambassadører, der medvirker til din branding. Deltagernes forældre, familie og venner skal naturligvis også forbi billetlugen. Måske flere gange. Det lykkes at skabe et produkt, som flere end bare den nærmeste familie ønsker at tage del i. Produktionen, som er en del af det større kulturprojekt, vokser og bliver dermed også interessant for omverdenen. Nu kan nye potentielle ”brugere”/”kunder” møde dagens nye stjerne i den lokale bagerbutik. Interessen vokser, og idéen med at få de unge deltagere ud og optræde i lokalsamfundet, er oplagt.

Forestil dig, at du er med til at udvikle et kulturprojekt i din virksomhed, hvor din

målgruppe selv medvirker til at lancere produktet, ”sælger flere billetter” eller er

medskabere af den forandring du ønsker.

 

”Bag kulissen og live markedsføring” i det lokale miljø

Musicalproduktionen er et kerneprodukt i sig selv. Men omverdenens interesse for at ”komme bag kulissen” og tættere på dagens ”nye stjerner” vokser. Kulturprojektet begynder at blive en del af det lokale livs hverdag.  Jeg organiserer deltagerne, og de tager rundt og optræder med særskilte dele af musicalproduktionen. Det fører til øget interesse fra forældre, borgere og erhvervsliv.

Optræden på havnen, i centret og på skolerne

Inden premieren har fundet sted, er jeg ude med deltagerne, som optræder på havnen, i centret og på skolerne. Der skabes nye samarbejdsflader og ”nye scener”. Efterhånden er de fleste klar over, at der sker noget nyt, og ”musicalproduktionen” bliver ”talk of the town”.

De unge deltagere er trænet i sang, dans og skuespil og bliver forbilleder for nye unge kommende stjerner. Skolerne valfarter til kulturinstitutionen for at se de nye forestillinger. De får små smagsprøver på, hvad der kan vente dem ude i den virkelige verden. Selvfølgelig er det udfordrende at stå på en havnebro og synge og danse, men det skaber også liv og en helt ny bevægelse.

Kulturprojektet henter også støtte og opmærksomhed fra Lokalpressen og erhvervslivet

Erhvervslivet begynder at vise interesse, fordi kulturprojektet er et synligt værdiskabende projekt, der skaber positiv omtale. De lokale blade begynder at skrive om de unge deltagere, om deres optræden ”ude i lokalsamfundet”, om de personlige deltageres interesse, ønsker og drømme for fremtiden. Hvad der har fået dem til at deltage i projektet.

For virksomheder, politikere og erhvervslivet giver det mening og positiv omtale at blive knyttet til kulturprojektet. De får en positiv omtale, de måske ikke tidligere har fået. Som de måske ikke nødvendigvis har mulighed for at købe sig til for penge. Kulturprojektet skaber branding på en ny måde. De unge deltagere bliver også bærere af en ny samskabelses-kultur. Som kvittering for virksomheders støtte og interesse fortsætter de unge deltagere med at tage ud at optræde med udvalgte sange og numre, på gader og stræder, på kommunen, i virksomheder, skoler og butikker. Det skaber positiv stemning. Som skaber yderligere branding.

Positiv stemning, følelser, energi og fællesskab

Har du set og mærket, hvor meget energi, der er i 60 unge engagerede mennesker? Unge mennesker, der træner flere gange om ugen for at nå deres mål. Det kræver en seriøs indsats at kunne stille sig frem og performe, synge, danse og spille. Det kræver sammenhold og fællesskab. En forestilling bliver aldrig bedre end det svageste led. Der er brug for alle. Den, der har deltaget i en produktion eller et opløb ved, hvad det kræver, men også hvad det giver for de mennesker, der deltager.  Det giver et særligt fællesskab og en styrke at gennemleve den proces sammen.

Du kan også skabe ”din egen forestilling” i din virksomhed. Det kan fx være en musical du og dine medarbejdere producerer på én dag, hvis du gerne vil arbejde med dine medarbejdere i din markedsføringsstrategi. Det kan også være, du skaber et kulturprojekt for og med de næste kunder, eller nye kunder. Ved at arbejde med kulturprojekter kan du skabe positiv stemning, masser af energi og fællesskab. Elementer, der kan medvirke til at brande din virksomhed.

Kulturprojektet bliver en succes, der gentages år efter år

Det første kulturprojekt afføder det næste. Fx bliver musicalproduktionen en fast bestanddel af kommunens tiltag for at tiltrække flere unge mennesker og skabe en aktivitet i byen for de unge. Jeg har produceret  over 10 af slagsen. Hver gang er der kommet nye dimensioner til. Fælles for forløbene er, at når vi når frem til premieredagen og nerverne sidder ude på tøjet, så bliver der løftet i flok. Det er nye unge, der deltager, og vi når nye højder hver gang.

Kulturprojekter – er det noget, der betaler sig?

Der er mange historier i kulturprojektet. Fra begyndelsen hvor optagelsesprøverne finder sted, til deltagerne står på scenen og frem til den sidste forestilling, der bliver spillet med tårer i øjnene, når deltagerne skal sige farvel og tak for denne gang. De historier, der bliver fortalt ude i omverdenen af de unge mennesker, er noget af den mest effektive markedsføring jeg har oplevet. Fortællinger og historier, der fx handler om produktet, den produktion de deltager i, men også en hel masse andre ting, her et par eksempler:

  • Du skal komme ind og se det kulturprojekt, som jeg er en del af
  • Det er bare det største, jeg nogensinde har oplevet
  • Det er en helt speciel udviklingsrejse jeg har været på
  • Jeg har lært, hvordan jeg scorer 12 til eksamen
  • Jeg fandt min første kæreste
  • Jeg har fundet andre at være sammen med og nye sociale fællesskaber
  • Det er det bedste netværk, jeg har fået
  • I dag bor jeg sammen med nogle af dem, jeg deltog med for mange år siden
  • Vores musicalhold har bare noget helt specielt sammen
  • Jeg holdt op med at stamme
  • Jeg fik noget sjovere at lave end at hænge ud foran computer skærmen
  • Jeg var ikke særlig populær i starten, men jeg endte med at blive venner med alle
  • Jeg fandt ud af, at jeg kan en hel masse, selvom jeg ikke får så høje karakterer i skolen
  • Jeg fandt ud af, at det er bedre at bidrage til fællesskabet end at prøve at ødelægge noget
  • Jeg har fået de bedste venner, jeg har ikke så mange på min skole
  • Jeg fik ligesom lov til at starte forfra
  • Selvom jeg har en lillebitte rolle og ikke har nogle replikker, så er det, at være med bare det bedste
  • Det er gået op for mig, at det er vigtigt, hvad det er jeg bruger min tid på. Jeg har lært at prioritere
  • Jeg har lært, at vi er så afhængige af hinanden
  • Jeg har lært, at det er vigtigt at møde til tiden
  • Jeg har lært disciplin
  • Jeg kan nå meget mere i dag, end jeg kunne før
  • Jeg har lært at spille rigtig skuespil
  • Jeg er begyndt at gå meget mere i teatret og se forestillinger
  • Jeg synes ikke, de der udenlandske serier de viser på tv, er særlig gode. Jeg vil meget hellere ind i det rigtige teater
  • Jeg synes, det er rigtigt sjovt med alle de likes, vi har fået på de sociale medier, og de vlogs vi selv har produceret

Kulturprojekter, markedsføring og branding er forebyggelse og en investering ind i fremtiden.

Medinddragelse

Deltagerne sikrer selv, historier og billeder, som bliver delt på de sociale medier, og det bliver en ”trend” at finde den sjoveste historie og bedste vinkel. Hver enkelt deltager har sin egen personlige sidegevinst i projektet. Gennem projektet lærer deltagerne at være effektive med deres tid, de lærer at stå frem foran en forsamling, de lærer, at præsentere eksamensstof med ro i stemmen og med en overbevisning, der hjælper mange af dem til at få topkarakterer til eksamen. Nogle af mine yndlingshistorier er om den generte dreng, der holdt op med at stamme, og den pligtopfyldende pige, der var bange for at gå til eksamen men som endte med at få 12.

Alle de positive oplevelser skaber tillid og følelser. Det giver de unge en særlig følelse over for det sted, det kulturprojekt, der gav dem muligheden. Som gjorde deres drøm til virkelighed. Deltagerne knytter bånd til stedet/projektet og nye sociale fællesskaber. De bliver en del af noget større. Kulturprojektet har mange gevinster. Set fra kulturinstitutionens perspektiv er publikumsskaren ændret fra det grå guld til også at være et sted, hvor både unge og deres forældre færdes. Et attraktivt sted, hvor du kan få oplevelser lidt ud over det sædvanlige. Fra kommunen og politikernes perspektiv skaber projektet forebyggelse som en investering i fremtiden. For dem og virksomhederne, gør kulturprojektet byen til et godt sted og bo og være.

Du kan bruge kulturen til at skabe vækst og værdi. Et kulturprojekt kan skabe øget opmærksomhed og branding. Det kan skabe trivsel, øge produktiviteten og gøre din virksomhed til et godt sted at være. Når du har en udfordring eller et mål, så tænk over, hvordan kulturen kan være med til at hjælpe dig.

(Note 1: Bo Bache og Peter Horn, “Følelsesøkonomien” Special-bladsforlaget 2002)

 

 

Did you find apk for android? You can find new Free Android Games and apps.