
Tag en stærkere brandposition og vind loyalitet og flere leads
Få svarene på, hvordan du strategisk og systematisk kan tage styringen over dine stakeholders opfattelse af dit B2B-brand – og sætte retning mod en stærkere position i markedet. Det sted, du gerne vil eje i din målgruppes bevidsthed. De fordele, du gerne vil have dem til at tænke på, når de tænker på dit brand.
Det kan gøre fagligt og følelsesmæssigt nas at jagte en stærkere brandposition. For det kan betyde, at du må skære fra og vinke farvel. Ikke desto mindre er det et faktum, at stærke brands vinder – leads, ordrer, loyalitet og markedsandele. Men spørgsmålet er, hvordan man tager en ny position i praksis.
På seminaret vil du blive præsenteret for en række inspirerende cases og konkrete værktøjer, der kan hjælpe dig med at bygge en stærkere brandidentitet. Heriblandt hvordan du med de rette indsigter kan give dit brand bedre udsigter – bl.a. ved at bruge personas, brand mapping og virksomhedens WHY som værktøjer til at identificere en mere relevant position og skabe en kernefortælling, der sætter klar retning for dit B2B-brand.
Bliv klædt på til at flytte dit brand mod en stærkere position
Du får blandt andet svar på centrale spørgsmål som:
- Hvorfor skal du arbejde strategisk med positionering?
- Hvilke elementer består et stærkt B2B-brand af?
- Hvilke værktøjer kan effektivt guide dig og brandet?
- Hvordan spotter du den stærkeste position i markedet?
- Hvordan går du fra intentioner til implementering?
Morgenbriefingen henvender sig især til ansvarlige og beslutningstagere inden for marketing, branding, kommunikation og salg i B2B-virksomheder. Der serveres en let morgenanretning og te, kaffe og juice i tidsrummet.
Agenda
8:30–9:00 Registrering og let morgenmad
9:00 Velkomst og introduktion
9:10 Brandpositionering: Teori, værktøjer og praktiske eksempler
Hvordan skaber du den rette strategi og position for dit brand? Med udgangspunkt i teori og relevante cases ser vi nærmere på de centrale brandelementer, der tilsammen skaber en relevant, differentierende og troværdig brandidentitet.
Du bliver præsenteret for konkrete værktøjer til at analysere, prioritere og navigere træfsikkert i krydsfeltet mellem brandet, kunderne og konkurrenterne – og spotte den position, hvor dit brand står stærkest.
10:30 Pause
10:40 Aktivering: Implementering og udrulning i praksis
Vi bevæger os fra teori til praksis og ser nærmere på, hvordan man effektivt går fra positionering på papiret til praktisk aktivering.
Hvordan omsætter man eksempelvis et genialt payoff til handling? Og hvordan skal jeres kunder opleve og møde brandet på de sociale medier? Kort sagt kigger vi nærmere på, hvordan vi sætter strøm til brandet og får brandet ud at leve.
11:45–12:00 Afslutning og tak for i dag
Pravdaneren bag
Morgenbriefingen afholdes af Pravdas Brand Developer, Karim Frølund, der er uddannet Cand.ling.merc i Virksomhedskommunikation fra Handelshøjskolen i Aarhus. Gennem de seneste 4,5 år har Karim hjulpet en lang række af Pravdas B2B-kunder med at indtage vindende brandpositioner. Karim har tidligere været tekstforfatter og konceptudvikler hos reklamebureauer i København.
OBS! Deltagelse er gratis – men ved udeblivelse faktureres 750 kr. til dækning af omkostninger.
Tag en stærkere brandposition og vind loyalitet og flere leads
Få svarene på, hvordan du strategisk og systematisk kan tage styringen over dine stakeholders opfattelse af dit B2B-brand – og sætte retning mod en stærkere position i markedet. Det sted, du gerne vil eje i din målgruppes bevidsthed. De fordele, du gerne vil have dem til at tænke på, når de tænker på dit brand.
UPS! DU ER IKKE LOGGET IND
Kun medlemmer kan tilmelde sig arrangementer, bestille publikationer samt foretage andre handlinger forbeholdt medlemmer. Det er gratis at oprette en profil, og du kan altid nedlægge den igen.
Hvis du allerede har et profil, kan du logge ind (øverst til højre) og så gå ind på siden igen - eller genloade den.
OPRET PROFIL