Want create site? Find Free WordPress Themes and plugins.
Social Media Erfagruppen er for dig, der bruger Sociale Media professionelt for deres virksomheder og organisationer.

De Sociale Media har været en game-changer, hvor det i princippet er blevet gratis for virksomheder og organisationer at kommunikere med kunder, kundeemner og andre interessenter. Det giver enorme muligheder, men medierne udvikler sig dynamisk, og alle slås om opmærksomhed. Så den effekt, du kan skabe, afhænger af, hvor dygtig du er. 

Mission:

At give marketing-professionelle de bedste kompetencer til at skabe fremragende resultater via Sociale Media

På 5 årlige møder går vi i dybden med Social Media universet og diskuterer muligheder, udveksler erfaringer og lærer nyt. Med et 360 graders perspektiv. Det kan f.eks. være omkring:

  • Platforme – Facebook, LinkedIn, Instagram, Twitter mfl.
  • Content – artikler, billeder, kommentarer, film, infographics, gifs
  • Influencers og bloggere
  • Analytics og kundeprofilering
  • Remarketing og planlægning af forløb
  • Engagement – klik, likes, konvertering, effekt
  • Kundeservice på Social Media
  • Værktøjer til editering, content-udvikling etc.
  • Kampagner og 24/7 tilstedeværelse
  • Planlægning, udvikling og afvikling
  • Organisering af opgaverne

Møderne består af deling af vores egne erfaringer, løsning af cases, eksterne indlæg, diskussions-oplæg, præsentation af egne kampagner og tiltag etc. Det hele er dækket af det årlige medlemskab.

Som medlem af gruppen vil du få ny viden, lære nye teknikker og holde dig ajour, så du kan skabe de bedst mulige resultater for din virksomhed eller organisation.

Møderne vil blive afholdt fra 8.45-12.30 på skiftende lokationer i – eller nær – København.

Få mere at vide og få tilsendt materiale om Social Media Erfagruppen. Mødedatoer, pris etc. Skriv eller ring til: Bjarke Stemann, Bjarke@marketcommunity.com, telefon 21 60 23 00.

Mødekalender:

Social Media landskabet
27. februar 2019
Vi ser på de forskellige platforme, Facebook, YouTube, LinkedIn, Instagram, Pinterest etc. og udveksler erfaringer om, hvordan vi bruger dem, og hvilken effekt vi har fået ud af det. Hvilke værktøjer stiller de til rådighed for os som annoncører? Er der muligheder, du har overset?

Content udvikling
9. april 2019
Hvilke typer content bruger vi? Hvordan udvikler vi det? Hvad koster det? Hvordan bruger man de forskellige platformes instrumenter bedst muligt? Hvordan laver vi de mest effektive YouTube film formater? Og hvordan får vi folk til at se og dele dem? Hvad kendetegner et godt Instagram opslag? Hvem har prøvet at få jackpot med infografik? Vi deler erfaringer.

Kampagne planlægning og eksekvering
27. maj 2019
Vi ser på kampagner fra start til slut. Hvordan vi planlægger, udvikler og eksekverer. Herunder hvordan og hvor meget vi bruger content og incentives. Hvordan ser en god content-plan ud? Hvordan mobiliserer vi influencers og bloggere? Og hvordan vi styrer kampagner i realtid, imens de kører?

Konvertering gennem salgstragten
11. september 2019
Det skal være sjovt at lave kampagner, men det er ikke for sjov, vi laver dem. Hvordan klemmer vi effekt ud af vores anstrengelser? Hvordan sikrer vi den størst mulige ROI? Vi diskuterer salgstragten fra de første likes og delinger til tilmeldinger til nyhedsbreve og måske til online bestilling. Dagen står i teknikkens tegn.

Årsplanlægning af Social Media aktiviteter
5. november 2019
Et nyt år er på vej, og i mange virksomheder er marketing midt i planlægningen af næste års aktiviteter. Vi drøfter, hvordan man kan lægge SoMe aktiviteter ind. Hvordan man passer dem ind i resten af planen, og hvordan man sikrer den nødvendige sammenhæng. Hvilke målepunkter og målsætninger er relevante og operationelle?

  • Få tilsendt mere information om møderne, optagelse, pris etc.
Did you find apk for android? You can find new Free Android Games and apps.