Kom med i Zoo’s konferencecenter: Det digitale brief 2022
De seneste år har udviklingen i mentalitet og adfærd hos forbrugerne slået alle rekorder. Hvordan står det til, og hvordan skal vi forholde os forretningsmæssigt, når vi arbejder med de digitale kanaler? Agendaen kommer omkring store linjer og taktisk eksekvering gennem 8 oplæg. Vær med, når vi dykker ned i opbygning af et brand, kunder i butikken og loyalitet - uanset om det er offline, online eller i omnichannel-samspillet.
Udbytte
Konferencen taler om 2022-forholdene for kunderejsen, branding, sociale medier, brugeroplevelser, inbound marketing og datavisualisering. Du kommer med op i helikopteren og får et kig ned i maskinrummet, så du er opdateret og klar til de nye tendenser, der venter i 2023.
Og når dagen er gået?
Så er du med stor sandsynlighed nyinspireret og har fået nye perspektiver med hjem. Ja, så er du briefet og har nyt mod på den digitale agenda anno 2023.
Målgruppe
Agenda:
08:30 - 09:00 Ankomst, registrering og kaffe
09:00 Velkomst og kort introduktion v. Michael Lund Andersen, Business Unit Director, Novicell
09:15
9.15 – 9.45
WODENs forretningsudvikling
v. Carsten Holm, Founder & CEO, WODEN
Få historien om hvordan det fremadstormende danske sneakerbrand WODEN, under sloganet ”a greener footprint”, med skandinaviske designværdier og fokus på sustainability, på få år og gennem krisetider, har formået at få etableret et must have i mange kvinder garderobe udover hele Europa.
Founder og ejer, Carsten Holm, giver sit bud på, hvad der skal bringe væksten for WODEN videre i den krisetid, vi netop befinder os i. Er det taktiske kampagner med besparelser? Eller tør man holde fast i den strategi, der først var planlagt? En interessant diskussion, I kan glæde jer til at høre Carstens bud på. (Indlægget er en video-optagelse lavet til dette arrangement)
9.45 – 10.30
Fra digitale til intelligente processer
v. Nina Bech Stage, Partner & medejer, Grit by Innovation Lab
Hop med på en tur ud i fremtidens digitale verden med Nina Bech Stage fra Innovation Lab. Her vil I få indsigt i den digitale udvikling gennem de seneste årtier, og hvordan Web 3.0 kommer til at skabe geniale kundeoplevelser via kunstig intelligens og Metadata.
Verden ændrer sig langt hurtigere end før. Kundernes nye købsbehov og adfærd stiller store krav til virksomhedernes digitale transformation og deres forståelse for, hvad deres kunder egentlig vil have. De fysiske butikker er efterhånden blevet showrooms, og en traditionel webshop er kedelig. Hvad gør man for at skabe engagerende intelligente oplevelser, som forbrugerne er vilde med? Det, og meget mere, vil I få svar på, når Nina giver sit bud på nogle af fremtidens største digitale megatrends. I vil også blive præsenteret for spændende cases om virksomheder, der forstår kunsten at forblive relevante.
10.30 – 10.45
Pause
10.45 – 11.15
Hvor godt kender du i virkeligheden dine kunder?
v. Philip Sander Nielsen, Director Digital Marketing & Strategy, Novicell
Follow the money. En bagudvendt tilgang til udvikling af kunderejser. Her starter man, hvor kunderejsen ender. Der hvor der tjenes penge på kunden.
Traditionelt, starter mange kortlægningen ud fra en hypotese om, hvor kunderne starter for at lede efter produkter og services. Men hvorfor ikke starte, der hvor kunden køber og så arbejde sig bagud? Det gøres sjældent, og ofte fordi der et mismatch mellem marketing og salg.
Ofte arbejder marketing i de tidlige stadier og salg arbejder i de sene stadier af kunderejsen. Sådan behøver det ikke at være. Uanset om der tales fysiske butikker, aktive sælgere og e-commerce. Princippet om Follow the money kan anvendes, når formålet er at skabe mere effektiv og dokumenterbar marketing. Samtidig er det et værktøj til at knytte salg og marketing bedre sammen.
11.15 – 11.45
Har dit brand fået stress?
v. Malene Fischer Hill, Team LeadContent and Communications, Novicell & Jacob Qourning, Digital Strategy Manager, Novicell
Hvordan holder vi vores brands sunde og lukrative, når verden brænder?
Markedet er slet ikke til at regne med. Pengene er brugt, hylderne halvtomme og varerne dyre.
Og som om det ikke var slemt nok, har attention economy givet vores forbrugere hukommelse som guldfisk.
Hvordan undgår vi kortsigtet underskudsmarketing, genvinder kundekontakten og tackler recessionen – i stedet for at lade den tackle vores brands? Det giver Malene Fischer Hill og Jacob Qourning deres bud på.
11.45 – 13.00
Frokost
Vi spiser lækker frokost på havens Bistro PANPAN, som er indrettet med panoramaudsigt til hanpandaens anlæg.
13.00 – 13.30
Social Media Trends
v. René Bygballe, Head of Performance, Novicell
Sociale medier udvikler sig i et tempo, hvor opdateringerne står i kø og brugerne konstant bliver præsenteret for nye muligheder. Hvordan sikrer vi os som virksomhed på de sociale medier, at vi hele tiden er et skridt foran vores kunder og ikke kommer haltende efter?
Vi stiller skarpt på de sociale medier og hvilke trends du skal være opmærksomme på, når du planlægger din strategi og medieplan for 2023.
13.30 – 14.00
Ingen brugere, ingen business
v. Chenin Taaning Wichaidit, Team Lead Design & User Experience, Novicell
Sørg for et UX-perspektiv, der er lige så forandringsparat, som dine brugere.
De sidste års udsving i verden har forandret os, vores forbrug, vaner og (købs)adfærd – overordnet og online.
Hvordan følger vi med brugerne ind i nye (digitale) dogmer og sørger for, at vi ikke bare tilpasser os, men for at være ét skridt foran?
14.00 – 14.30
Kaffe og kage
14.30 – 15.00
Øg loyaliteten med email marketing
v. Nana Nørlund Eldevig, Inbound Marketing Consultant, Novicell
Inbound marketing er den ultimative brobygger mellem dine betalte indsatser og værdiskabende salg. Med inbound kan du ikke bare konvertere leads til blivende kunder, ved at servere det rigtige indhold på det rigtige tidspunkt i kunderejsen – der skal mere til.
Med data og automatisering kan du målrette indsatser på dine egne kanaler, og på det helt rigtige sted i kundens ”loyalty loop”. På den måde kan du forbedre dine KPI’er der, hvor det normalt kan gøre ondt… nemlig nedbringe den famøse churn og bygge en stærk CLV.
Få Nana Nørlund Eldevigs bud på, hvordan du kan øge loyaliteten med e-mail marketing.
15.00 – 15.30
Undgå datasilo’er med en visualisering af de digitale touch point i kunderejsen
v. Jens Hagbard Grønkjær, Buiness Intelligence Director, Novicell
I standard visualiseringsværktøj vises data ofte i siloer og det kan være svært at analysere på tværs af data. Et samlet overblik over digitale touch points i den digitale kunderejse giver mulighed for at handle på tværgående dataindsigter.
Hør hvordan konkrete cases arbejder med datakunderejser og hvad de bruger det til.
15:30 Afslutning og netværk
16:00 Tak for i dag
Om arrangøren
Vigtigt! Tilmelding er bindende
Morgen-Briefingen er gratis, men ved udeblivelse faktureres kr. 500,- til dækning af omkostninger og tabt plads.
Kom med i Zoo’s konferencecenter: Det digitale brief 2022
UPS! DU ER IKKE LOGGET IND
Kun medlemmer kan tilmelde sig arrangementer, bestille publikationer samt foretage andre handlinger forbeholdt medlemmer. Det er gratis at oprette en profil, og du kan altid nedlægge den igen.
Hvis du allerede har et profil, kan du logge ind (øverst til højre) og så gå ind på siden igen - eller genloade den.
OPRET PROFIL