PREVIEW (IKKE PUBLICERET)
Ret beskrivelseBasis-kursus: E-mail marketing og Mailchimp
E-mail marketing er den mest effektive måde at markedsføre sig på og drive processen frem mod et salg. Og moderne værktøjer har en masse funktioner, der kan øge jeres performance. På kurset vil du få tips og ideer til bl.a. større respons og bedre konvertering. Kurset er undervisning i e-mail marketing demonstreret på verdens mest udbredte platform, Mailchimp. Der er tid og plads til spørgsmål og til at adressere specifikke udfordringer, du sidder med.
Gennemføres på 2 formiddage, begge dage fra kl. 9-12 med sessions á 45 minutter.
Udbytte
Kurset tager udgangspunkt i det grundlæggende omkring e-mail marketing, og det er ikke et krav, at du har erfaring med Mailchimp. Målet er at give dig et bredt kendskab til disciplinen og platformens funktioner, og du vil lære at lave e-mail-kampagner, bygge e-maillister samt forstå, hvordan dine e-mails og kampagner performer.
Agenda:
-
Dag 1
09:00 Kurset begynder
09:05 09:10Vi kigger på, hvordan Mailchimp er bygget op, og hvordan du navigerer rundt i den. Har du allerede oprettet en profil, er det fint. Ellers kommer vi også omkring oprettelsen, så du kan blive klar til at lave dit første nyhedsbrev.
Din email-liste (dit “audience”) er omdrejningspunkt for al kampagne-aktivitet. Du lærer, hvordan du organiserer og bygger dine e-maillister op bl.a. ved hjælp af “tags”, så du kan arbejde segmenteret med dine e-mails og kampagner.
09:45 Pause
10:00Vi gennemgår forskellige kampagnetyper og kigger på forskellene mellem dem. Trin for trin bliver du guidet gennem opsætning af et nyhedsbrev, bl.a.:
- Emnefelter, afsenderforhold mv. (det der afgør, om din e-mail bliver åbnet)
- Layout-muligheder, herunder brug af skabeloner
- Krav til e-mailens footer (“unsubscribe”)
- Test før udsendelse (så du ved at alt virker og ser korrekt ud)
- Planlagt udsendelse (så du ikke behøver stå tidligt op for at sende din e-mail)
10:45 Pause
11:00Alt dit hårde arbejde kan nemt ende i modtagerens spam-filter. Det vil vi gerne undgå. Derfor får du en række nyttige tips og tricks til, hvordan du bedst sikrer, at dine e-mails når frem til modtageren.
11:45 Afrunding og evt. spørgsmål
Dag 2
09:00For at kunne lave velfungerende e-mails og kampagner, er det vigtigt at kunne måle effekten af din indsats. Du lærer, hvor du kan se de mest relevante resultater af din markedsføring, og hvordan du kan bruge dem til at optimere fremtidige kampagner.
Vi kigger også på, hvordan du kan split-teste dine nyhedsbreve og se, hvilke der performer bedst.
09:45 Pause
10:00Hvis du ikke har en liste over læsere i forvejen, skal du i gang med at bygge én og gøre dig klar til løbende at indsamle nye læsere. Vi gennemgår bl.a. disse værktøjer:
- Tilmeldingsformularen (så dine kommende læsere kan tilmelde sig dit nyhedsbrev)
- Popup/slide in – der (også) samler nye læsere til dig
- Landingpages, som du kan bruge til at få nye sign-ups til dit nyhedsbrev.
- Lidt om e-mailtilsagn og GDPR
10:45 Pause
11:00Automation er en af de mere avancerede funktioner i Mailchimp, som gør det muligt at sætte sin markedsføring på autopilot 24/7. Vi tager et smugkig på funktionen og viser eksempler på, hvordan du kan lave en automatiseret velkomstserie til nye læsere.
11:55 Afslutning og evt. spørgsmål
Kursus til nettopris: Kurset koster kun 990,- excl. moms for medlemmer.
Fordi viden og færdigheder skal være for ALLE medlemmer af Marketcommunity. Ikke kun dem med en stor kursus-konto. Derfor har vi sat en aggressiv pris, så mindre virksomheder, start-ups og folk between-jobs kan være med. Det betyder, at du kan deltage på dette kursus for langt under halv pris i forhold til, hvad tilsvarende kurser koster andre steder. Prisen for ikke-medlemmer er 1.850 kr. excl. moms.
Tilmelding er bindende, og når den er bekræftet, kan betalingen ikke refunderes.
Om arrangøren
Basis-kursus: E-mail marketing og Mailchimp
UPS! DU ER IKKE LOGGET IND
Kun medlemmer kan tilmelde sig arrangementer, bestille publikationer samt foretage andre handlinger forbeholdt medlemmer. Det er gratis at oprette en profil, og du kan altid nedlægge den igen.
Hvis du allerede har et profil, kan du logge ind (øverst til højre) og så gå ind på siden igen - eller genloade den.
OPRET PROFIL