Stå 100% på mål for din marketingledelse
Marketing er blevet meget mere målbart og går på tværs af mange flere platforme end tidligere. Det stiller nye og anderledes krav til marketingledelse. Bare fordi man kan måle, skal man så? Måler du på det rigtige? Måler du på resultaterne eller på medarbejderne? Skal afdelingen have alle kompetencer eller skal noget udliciteres?
På vej til en ledelsesrolle?
Dette informationsmøde henvender sig til dig, der sidder i eller er på vej til en lederstilling inden for marketing. Informationsmødet er arrangeret af IAA Uddannelserne, der står bag Danmarks eneste efteruddannelse med specifikt fokus på marketingledelse. Uddannelsen er internationalt akkrediteret.
På informationsmødet vil du få et godt overblik over, hvilke ansvar og processer, der i dag er afgørende for succesfuld marketingledelse, og hvordan IAAs uddannelse Marketing Management kan klæde dig på til at håndtere ledelsesopgaver inden for marketing og digital transformation af marketing.
Styrk samarbejdet i organisationen
Informationsmødet er relevant for dig, der ønsker at styrke dine kompetencer og skabe optimalt samspil mellem marketing og resten af organisationen samt eksterne samarbejdspartnere. Du får indblik i nogle af de ledelsesværktøjer og metoder, vi arbejder med på uddannelsen, som kan hjælpe dig med at skabe størst mulig værdi for virksomhed og kunder. Essensen af, hvad marketingledelse handler om.
Agenda:
8.45 Registrering og morgenkaffe/brød
09:00 Velkomst og introduktion
En introduktion til IAA Uddannelserne, den internationale akkreditering og underviserne, der er blandt de bedste ledere og specialister inden for marketing.
09:20 Fremtidens udfordringer og krav til marketingfunktionen
Flere undersøgelser viser, at der er forskel på, hvad ledelsen ønsker, og hvad de marketingprofessionelle mener er nødvendigt.
Hør om de kompetencer, der bliver afgørende for at navigere i det spændingsfelt.
09:45 Effektiv marketingledelse
Vejen til effektiv marketingledelse går via indsigt i, hvilke kompetencer der er nødvendige for at få de mange kanaler til at spille sammen.
Du får eksempler på, hvad IAA Marketing Management uddannelsen giver af metoder, værktøjer og processer – grundlaget for en stærk og agil marketingledelse. Og du får indblik i den knowhow, der er afgørende for at blive en god marketingleder.
10:30 Dialog
Udbytte og Praktisk:
Hvordan kan IAA Marketing Management uddannelsen hjælpe dig med at blive en stærk marketingleder i den digitale virkelighed – og hvordan kan du udvikle din viden og ledelseskompetencer.
Vi tilbyder alle deltagerne en personlig kompetencemapping og ROE-beregning.
Efter aftale kan du få individuel rådgivning på dagen eller ved en efterfølgende samtale.
Oplægsholdere:
Jes Rørbech har arbejdet som marketingleder i både store danske virksomheder og på bureauer. Han har erfaring fra sit arbejde som managementkonsulent i MOMENTO Consulting a/s og er en dreven underviser og ledelsesudvikler. Jes Rørbech har fokus på at omsætte strategi til effektiv praksis og værdiskabelse. Han er oprindelig uddannet cand.negot. og er en af de bærende undervisere på Marketing Management uddannelsen.
Birgitte Mabeck har flere års ledelseserfaring og marketing management erfaring som marketingdirektør i virksomheder og organisationer fra bla. Nilfisk, SAP, Thrane og Thrane og Røde Kors. Hun har erfaring med alle aspekter af markedsføring både nationalt og internationalt, samt erfaring med implementering af digitale transformationsprocesser. Birgitte er uddannet på University of Greenwich i London, MSc. International Marketing and Economics (Cand.Merc.int). og fagleder for IAA Diploma Marketing Management.
Pris:
Mødet er gratis. Ved udeblivelse uden afbud senest 24 timer før opkræves et gebyr på 750,-.
Udbytte
Målgruppe
Agenda:
-
Om arrangøren
Vigtigt! Tilmelding er bindende
Morgen-Briefingen er gratis, men ved udeblivelse faktureres kr. 500,- til dækning af omkostninger og tabt plads.
Stå 100% på mål for din marketingledelse
Marketing er blevet meget mere målbart og går på tværs af mange flere platforme end tidligere. Det stiller nye og anderledes krav til marketingledelse. Bare fordi man kan måle, skal man så? Måler du på det rigtige? Måler du på resultaterne eller på medarbejderne? Skal afdelingen have alle kompetencer eller skal noget udliciteres?
UPS! DU ER IKKE LOGGET IND
Kun medlemmer kan tilmelde sig arrangementer, bestille publikationer samt foretage andre handlinger forbeholdt medlemmer. Det er gratis at oprette en profil, og du kan altid nedlægge den igen.
Hvis du allerede har et profil, kan du logge ind (øverst til højre) og så gå ind på siden igen - eller genloade den.
OPRET PROFIL