Den største udfordring? Timing!
Det er svært nok at holde styr på sin Go To Market proces, når man har ét produkt at spille ud med. Men hvad gør man, når man har forskellige brands, flere kategorier og mange varianter på marketing paletten? For at finde ud af det har MARKET besøgt Leaf Danmark til en snak med Marketing Manager Kristian Kohn
Kristian, kan du ikke starte med at fortælle lidt om, hvilke brands og produktvarianter, det er, I sælger?
Vi sælger to typer af produktvarianter. Vi sælger pastiller på den ene side, Läkerol, som er det største brand, og Lakrisal, som er lidt mindre. Under Läkerol er der vores classic pastiller, og så har vi extreme - som er kompresserede pastiller. På poserne - sukkerslik som vi kalder det - dér er det Malaco posevarer, og det er Truly, det er al vores børneslik, det er det, som er kendt for elefanten, vores snørestjerner og ruller, og så har vi nogle stænger. Det er vores produktområder.
Og hvad er dit ansvarsområde i forbindelse med det?
Jamen, jeg har det overordnede marketingansvar for både above og below the line for Leaf Danmark. Det vil sige for produkter, marketingaktiviteter