Big Data er stort
Big Data er et begreb, der dækker over den store mængde digital information, mennesker efterlader sig, og som virksomheder kan købe, indsamle og bruge i eksempelvis markedsføring og kommunikation. Big Data er radikalt anderledes end tidligere tiders datahåndtering. For med Big Data vil man ideelt kunne forudsige adfærd ned til få øjeblikke, før den sker. Det giver uanede muligheder for markedsføring, men det kræver også nye it-, kommunikations- og analysekompetencer.
Mængden af data er eksploderet. IBM vurderer, at der hver dag bliver produceret 2,5 exabytes (2,5 milliarder gigabytes). Det svarer til at 90 pct. af verdens samlede datamængde er blevet skabt alene de sidste 2 år. Og mængden af data bliver fordoblet hvert tredje år.
Her ligger en guldgrube af informationer og venter på den rette fortolkning. Det er farvel til nytteløse fokusgrupper og middelmådige surveys, og det er farvel til uvedkommende historier. Med analyser af Big Data får man et langt mere præcist billede af tingenes sande tilstand. Man kan præcist vide, hvad ens målgruppe har brug for, og man kan udvikle historier, der har direkte relevans for dem. Det kan forandre kommunikationsarbejdet, som vi kender det. I et globalt survey af Avanade