Big Data håndholdt

”Big Data is a Big Deal“. Sådan lød det, da Obama-administrationen for et års tid siden annoncerede et nyt ambitiøst forskningsprogram, der skulle udnytte datastrømmene fra nogle af de største føderale myndigheder i USA. Og det var ikke kun Det Hvide Hus, der havde set lyset: I de seneste 2–3 år er snakken om Big Data eksploderet på tværs landegrænser, forretningsområder og videnskabelige discipliner.
På den baggrund kan det virke paradoksalt, at det ikke altid står lige klart, hvad Big Data konkret kan levere, eller for den sags skyld hvad begrebet overhovedet dækker over. Der manes med jævne mellemrum (og ofte med god grund) til besindighed – der er jo hverken grund til at miste sin sunde fornuft eller sin kritiske sans, bare fordi data kan måles i terabytes eller høstes en masse på Twitter og Facebook. De kritiske røster trækker på skuldrene og vil se mere håndfaste beviser, før de falder på knæ for det nye orakel: Big Data? Big deal! På den anden side er det en ofte luftet pointe, at Big Data netop er tænkt som en løst defineret genre, der rummer forskellige potentialer i forskellige sammenhænge. Man har med andre ord misforstået noget,

Læs artiklen GRATIS:

Log ind, eller opret en gratis profil her