Brands og attitude - er det ikke en 'contradiction in terms'?
Hvis kant er noget, der efterspørges – hvor går den så?
Der var engang, hvor producenter var fuldstændig ligeglade med, hvad forbrugere troede, mente og syntes. De koncentrerede sig om at producere produkter så godt og effektivt som muligt - og bekymrede sig overhovedet ikke om, hvem der købte produkterne og hvorfor. Det kan man da kalde en selvsikker ”tag-mig-som-jeg-er”-attitude – der var bare ikke noget, der hed sådan dengang.
Men efterhånden medførte den samfundsøkonomiske udvikling, at der kom flere og flere produkter på markedet, som lignede hinanden mere og mere – og så var det ikke længere nok bare at kunne producere. Det bliver vigtigt at kunne producere lige præcis det, som folk vil have – og det bliver mindst lige så vigtigt at kunne producere budskaber som produkter. Så går der marketing i den – farvel til den produktorienterede virksomhed og goddag til branding. Kendskab til markedet og indsigt i forbrugerkulturen bliver alfa og omega, og ude i virksomhederne må produktcheferne nu se sig overhalet af marketingcheferne i kampen om den strategiske magt. Der bliver gennemført alle mulige former for markedsundersøgelser, som skal give indblik i,