Branded content i en Multi Channel-verden
Tidsforbruget på sociale medier rykker ved markedsføringen og ændrer medieprioriteterne. Alle får at vide, at de skal på facebook, få sig en mobil app, en Twitterkonto eller en YouTube-kanal. Det skaber en ny udfordring og dimension til Multi Channel Marketing, for hvordan binder man kommunikationen sammen og involverer målgruppen på tværs af de traditionelle og sociale medier, så man som annoncør ikke står med en tidsrøver af statusopdateringer, en mobilapp der forsvinder i mængden eller med 20.000 fans og tænker hvad så nu?
På grund af de sociale og digitale medier er de mere traditionelle mediers rolle som gatekeeper skrumpet betydeligt, og da samspillet mellem forbrugere og brands er blevet en del af vores dagligdag, er brands ikke længere afhængige af medierne og deres content for at nå målgruppen. Nu har de selv muligheden for at skabe content til at fylde i de hule sociale medier, og det har skabt en efterspørgsel for branded content.
Den amerikanske analysevirksomhed Chadwick Martin Bailey har foretaget en undersøgelse blandt 1.400 mennesker i alderen fra 18 år og opefter, som viser, at vil man som brand have størst mulig gennemslagskraft i sociale og digitale medier, handler