Google - en marketing-filosofi
Det er næsten ikke til at tro, at Google så dagens lys for bare 10 års tid siden. Siden da er virksomheden blevet en magtfaktor og har nærmest opnået et monopol, som har sat alle konkurrenterne til vægs. Hvordan kan det være?
Der var jo i grunden masser af søgemaskiner: Netscape, Yahoo, Lycos og mange flere. Var der virkelig brug for en søgemaskine mere? Næ, det var der vel egentlig ikke. Jamen, hvorfor bankede de etablerede søgemaskiner så ikke bare Google af banen, inden de voksede sig stærke? Der er sikkert mange grunde og givet også nogle indviklede tekniske årsager, men det, som jeg vil hæfte mig ved, er i grunden børnelærdom for alle virksomheder – og noget alle virksomheder i princippet kan gøre. Så følg med og lær.
Plads til forbedringer
Google har et manifest, som de lever efter. Man kan altid diskutere, om det er et skønmaleri med brede penselstrøg af efterrationaliseringer, men lad mig for sportens skyld tage ordene for pålydende. Du kan jo prøve at holde din egen virksomhed op mod Googles manifest – det kunne da være, der var plads til små korrektioner, ja, måske ligefrem forbedringer.
De 10 sandheder