Hvad skal vi med følelser
På tværs af forskellige psykologiske retninger er det grundlæggende budskab klart: Følelserne udgør den vigtigste og stærkeste motivator for vores handlinger og valg. Således også når det gælder beslutningen om, hvilke brands vi til- og fravælg
En opfattelse af den menneskelige natur, som ignorerer følelsernes drivkraft, er sørgeligt kortsynet (Daniel Goleman, "Følelsernes intelligens," 1995)
af cand.psych. Thomas Rosenberg Sørensen, Tranberg Marketing Rekommandation
Daniel Golemans bog "Følelsernes intelligens" fra 1995 er kun et af mange bidrag inden for psykologisk forskning, der med overbevisning rammer en pæl gennem myten om det rationelt funderede menneske. På tværs af forskellige psykologiske retninger er det grundlæggende budskab klart: Følelserne udgør den vigtigste - og stærkeste - motivator for vores handlinger og valg. Således også når det gælder beslutningen om, hvilke brands vi til- og fravælger.
De seneste forskningsresultater inden for neurovidenskaberne viser tilsvarende, at beslutninger grundlæggende set er irrationelle, idet de tager deres primære afsæt i hjernens følelsesmæssige områder for bearbejdning af information. Først efter at det "følelsesmæssige valg" er truffet, tilskriver bevidstheden det en efterrationalisering. Vores evne til at informationsbehandle - herunder at afkode brands - er med andre ord en proces, hvor den