Dwarf byder velkommen til Henrik Mortensen, nyansat Marketing Automation Lead!

Flere års erfaring med både marketing automation og ledelse hos bl.a. Magnetix, Responsive og Agillic, gjorde Henrik Mortensen til det åbenlyse valg til rollen som lead for marketing automation hos Dwarf.

”Vi har virkelig gjort et scoop ved at tiltrække en erfaren profil som Henrik. Med sin brede erfaring fra branchen, ser vi ham som en solid tilføjelse til vores stærke automation-team – både i forhold til den daglige drift – men I særdeleshed også i forhold til den gode strategiske sparring, som vi tilbyder vores marketing automation kunder og Dwarfs kunder generelt”, siger CCO Jakob Lykke om den nyeste tilføjelse til holdet.

I sin nye stilling ser Henrik også frem til at blive en del af en skarp automation-afdeling: ”Hos Dwarf har vi en super konstellation i forhold til at levere marketing automation. Vi har et godt fundament i vores automation-team, og Dwarf har jo et fantastisk mix af kompetencer, der samlet tillader at vi løfter nogle spændende opgaver. Ved hjælp af denne ressource dækker vi både det tekniske aspekt; at finde ud af, hvordan man, på den mest optimale måde, opsamler valide data til at forbedre kommunikationen – og samtidig også er skarpe på vores kunders forretning ved at imødekomme deres brugeres behov.”

”Jeg glæder mig til at være med til både at igangsætte nye opgaver, drive de eksisterende – og være med til at sikre, at alle vores datadrevne projekter forbliver skarpe, skalérbare og værdiskabende for vores kunder. Men vi har en vision om at vi skal udvikle os, have flere stærke kompetencer, så vi er rustet til endnu flere komplekse kunder. Og det er den udvikling jeg skal være med til at løfter, sammen med resten af ledelsen i Dwarf.”

Denne case er publiceret af: Dwarf