Sticks’n’Sushi: Onlinesalg for 100.000 kr. om dagen

Sticks’n’Sushi var Dwarfs første kunde. Vi startede med et website og en fax for 13 år siden. I dag har sushi åbnet sin 10. restaurant, ekspanderet til London og har en takeaway app til iPhone/iPad.

– Og vi har været med hele vejen. Vi håber, at det er, fordi vi tænker os om og gør os umage. Sushi Ordering System blev udviklet i starten af 2002 og lanceret den 25. april samme år. Indtil videre har platformene genereret en omsætning på over 200 millioner kroner, mere end 100.000 bordbestillinger og en masse tætte relationer – også til kunder der ligger udenfor restauranternes nærområder. Sidste år rundede salget på sushi.dk 50 millioner kroner – en ti-dobling på syv år.

Dwarf udvikler løsninger på alle platforme: www, intranet, mobile websites, iPhone og Android apps og sociale medier. Men nogle gange er det mere praktisk med papir. Det gælder f.eks., når ordren skal produceres i et køkken. Så skal den altså op at hænge på et søm foran Sushi-kokken.

Derfor udviklede Dwarf oprindeligt et fax-server system, så de ordrer, der tastes ind og evt. betales online, blev sendt videre pr. fax til den nærmeste Sticks’n’Sushi restaurant. I dag er faxen røget på teknologisk museum, og nu går ordren direkte fra websitet til kasseapparatet i restauranten, som er bundet sammen med Sticks’n’Sushis økonomisystem. Web, iPhone app, bordbestillingsservice, ERP-system, indkøb – Sticks’n’Sushis POS (Point of Sales) system, Micros, som omdrejningspunkt. Men ordren skal stadig op på sømmet, så kasseapparatet sender ordren videre til en strimmelprinter i køkkenet.

Læs hele casen på Dwarfs hjemmeside.

Denne case er publiceret af: Dwarf