Skru dog op og fortæl en god historie

Når web tv skal ramme millioner i meget små doser.

Jeg har en rigtig god ven i Vestjylland.

Vi har været til hinandens bryllupper, vejfester, skilsmisser, karnevaler, kæreste præsentationer og alt muligt andet, der ikke skal nævnes her. Det betyder, at vi gennem årene har mødt hinandens venner.

For mig som en eksil århusianer i København er det altid en kæmpe fornøjelse at komme til Vestjylland og lade som om, at jeg kan tale vest jysk, godt kan lide deres lokale øl, og lover ikke at grine, når de danser på det lokale diskotek. Til gengæld kalder de så mig Kjøwenhavner og griner af mine briller. Og vi har det så forbandet sjovt hver gang vi mødes, bare fordi vi ganske enkelt godt kan lide hinanden. Men en ting overstiger alt. Det årlige åle gilde.

Vi er to venner i København, Otto og jeg, der allernådigst for fire år fik en invitation til åle gildet hos vores vestjyske ven. En klub af otte sammentømrede, stik og slagfaste mænd, der kan lægge dig ned med en bullen finger og lukke din mund med to ord og et blik ud over havet.

Læs artiklen GRATIS:

LOG INDLOG IND OPRET GRATIS PROFIL