Burning Man og 70.000 nysgerrige i Nevadas ørken
”WELCOME HOME” siger velkomstkomiteen iklædt fantasifulde kostumer. Efter 11 timer i fly fra København til San Francisco, 5 timer i bil til Reno, så i en truck 3 timer til ørkenen og 6 timer i en langsom støvet kø for at komme helt ind i Black Rock City i Nevadas bjerge – en kø fyldt med tøffende mobilhomes, skøre køretøjer og dansende forventningsfulde deltagere – ja, så er jeg ”hjemme” igen og på Burning Man for anden gang i mit liv.
Jeg underviser i oplevelsesøkonomi, og i 2017 har jeg været på Folkemødet, Heartland, Smukfest, HCA Festivals, Karrusel – og Burning Man, der er den mest spektakulære og udfordrende af dem alle. De fleste events har et formål, en mission og vision og Burning Man er en imponerende, tankevækkende og lærerig oplevelse, som mange opfatter som oplevelsesøkonomiens vugge.
Burning Man er ikke en festival
Det er en kreativ kunst- og designevent, et netværk med dreamers and doers, en kultur fuld af muligheder og et midlertidigt, kreativt, pengeløst, reklamefrit og innovativt samfund, på bunden af en udtørret sø i 2.000 meters højde i bjergene i Nevadas Ørken. Politiken omtaler i deres avis