Den gode kundeoplevelse på tværs af digitale platforme
Nogle virksomheder har fuldstændig styr på det. Andre har ikke. Jeg taler om kunsten at skabe en positiv digital kundeoplevelse, hvor man som kunde bliver holdt i hånden og ledt den rette vej, hvad enten der er tale om en informationssøgning, et køb eller noget helt tredje. Som fagnørd indenfor digital marketing er jeg meget opmærksom på, hvordan virksomheder fremstår igennem deres markedsføring på nettet. Jeg har set eksempler på virksomheder, som gør det rigtig godt, men jeg har også set eksempler på virksomheder, som burde gøre det om. Simpelthen fordi det er noget roderi.
At udvikle fantastiske digitale oplevelser for din målgruppe sker ikke over natten. Du kommer ikke til at vågne op en morgen og pludselig have en skabelon for den perfekte digitale plan. At forstå din målgruppes behov samt at tilpasse den til dine forretningsprocesser er en kontinuerlig proces, som dog kan være yderst vigtig for din forretning, da oprettelse af ekstraordinært gode digitale opleveler er en af de bedste måder, hvorpå du kan differentiere dig på markedet. Hvis du fokuserer på din målgruppe og betjener dem med de bedst mulige digitale oplevelser, er du allerede et skridt