Den stædige spåmand
Lad os slå fast med det samme, at marketing ikke er en eksakt videnskab. Der er en række hjælpeværktøjer, som kan gøre arbejdet lettere, men når dagen er omme, så er du alene med beslutningen. For at gøre tilværelsen endnu mere fjendtlig, så er der indbygget en række paradokser i dit daglige virke. Salgsafdelingen vil have øjeblikkelige resultater, indkøb vil have det billigst muligt, direktionen vil have noget, de kan forstå, kunderne vil have noget nyt, overraskende og spændende, og marketing vil bygge brandet. Det er altså i dette minebefængte landskab, du skal træde dine varsomme sko. Du kan vanskeligt gøre alle glade, så hvem vil du tilfredsstille? Hvad er egentlig marketings rolle?
Nu ved jeg jo, at du elsker ligninger, så her kommer en anekdote: Der var engang en marktingchef, der skulle fejre en større ejendomsmæglerkædes 25 års jubilæum. Han fik den geniale ide at sammensætte en cd med melodier fra stiftelsesåret. Her begyndte problemerne – ikke ulig dem der er beskrevet ovenfor – for også musiksmag er uendelig mange ting. Det gik op for vores marketingchef, at han under ingen omstændigheder kunne stille alle tilpas. Han besluttede derfor at fokusere på musik, han selv