facebook.dk som annonceplatform
Det er nok ikke gået nogen forbi, at Facebook i løbet af de seneste halvandet år har etableret sig som danskernes foretrukne sociale platform. Danmark er nu et af de lande med den højeste Facebook penetration (Chile har den højeste).
Bannerannoncer virker ikke
Der bør således også klart være et annoncepotentiale. Dog har traditionel usegmenteret bannerannoncering ikke vist imponerende resultater. Det vil dog være naivt at afvise Facebook som annoncemedie af den grund (som at lave bannerannoncering på Google og derefter blot konstatere at Google ikke var en relevant platform) - så spørgsmålet er i stedet: Hvordan skal vi være til stede på Facebook?
Facebook.dk
Grundlæggende er brugerne på Facebook fordi deres venner er det. Facebook er et forum, hvor forskellige sociale netværk kan dokumentere og dele deres liv i historier, billeder og videoer.
Facebook er med en dækning på 2,2 millioner personer Danmarks næststørste Internetmedie - kun overgået af Google (3,25 millioner personer). Kigger man i stedet på tidsforbrug er Facebook med 11 procent af det samlede forbrug, klart nummer et.
Overordnet er der to muligheder