Kunstig kommunikation - Fra strukturerede data til naturligt sprog
Har du talt med din radiator i dag? Nå, ikke? Faktum er, at digitaliseringen og intelligente teknologier nu kan sætte sproget som grænseflade mellem mennesker, maskiner og ting. Vi kan tale med radiatoren om temperaturen i stuen. Digitaliseringen og intelligente teknologier ændrer simpelthen vilkår og spændvidde for professionel kommunikation. Vi kigger lidt nærmere på, hvordan vi tackler den udfordring.
Har du talt med din radiator i dag? Nå, så vidt er I måske ikke kommet derhjemme? Det er ellers ikke, fordi det ikke er teknisk muligt. Allerede nu taler millioner af mennesker med Siri, Cortana, Watson og Alexa. Det sker på smartphones, på online chatservices og med digitale assistenter derhjemme. Sproget, både det talte og det skrevne, vil i langt højere grad end før blive grænseflade mellem menneske og maskine. Sproget vil ikke længere kun forbinde os med information, men også med de fysiske ting, der omgiver os. Sproget bliver grænseflade mellem os, maskiner og ting. Vi kan tale med radiatoren om temperaturen i stuen. Det betyder, at digitaliseringen og de tilhørende intelligente teknologier simpelthen ændrer vilkår og spændvidde for professionel kommunikation. Tidligere tog kommunikation som oftest udgangspunkt i sprogets