Want create site? Find Free WordPress Themes and plugins.

Offentlig transformation og Blockchain teknologi

Blockchain hype-toget kører med fuld kraft mod mainstream. På trods af, at teknologien snart er 10 år gammel, er blockchain og Bitcoin blevet årets buzzwords. JP Morgan skriger om, at Bitcoin er et svindelnummer, mens deres egne aktionærer (og partnere?) selv køber Bitcoin. Samtidig lancere boksere, basketball spillere og pop-stjerner Initial Coin Offerings (ICOs) til højre og venstre. Det kan diskuteres, om værdien bag de fleste ICO’s er andet end pyramidespil, men pengene rejst indenfor ICOs er over $1.3 milliarder. ICOs er det første bevis på blockchains brugbarhed, og hypen er tegnet på, at der er mange flere muligheder gemt i teknologien.

Meget mere end en digital journal

Hvad der er sikkert, er at teknologien holder store muligheder for alle virksomheder, samfund og individer. Hvad der er usikkert, er hvordan blockchain skaber den næste version af internettet. I dag kan ICOs sammenlignes med, hvad e-mails var for internettet i 90erne. En del af grundlaget for internettet var netop at kunne sende information fra A til B. Men at sige at e-mails ER internettet ville være en fejl. Endnu har vi ikke set tegn på hvilke “GAFAAs” (Google, Amazon, Facebook, Apple og Alibaba), som vil revolutionere blockchain rummet.

Blockchain teknologi kan beskrives som et datalager for transaktioner, der ikke kan manipuleres. Teknologien er derudover:

  1. Decentraliseret; fordi teknologien ikke har et centralt knudepunkt. Alle i netværket har tilgang til den samme ubrudte kæde af transaktioner.
  2. Uforanderlig; fordi det, der er registreret på blockchain ikke kan redigeres. Via kryptografisk protokol valideres transaktioner med et permanent timestamp. En valideret transaktion kan ikke slettes og bliver delt med hele blockchain netværket.
  3. Nær realtid; fordi blockchain er ekstrem hurtig. Ved køb af f.eks. ejendomme kan det koste dage i tidsforbrug at gennemføre papirarbejdet og kontraktformidling. Lignende transaktioner kan gennem blockchain udføres i løbet af minutter.

Blockchain vil løse problemer ved at transformere miljøer

At forklare teknologiens muligheder i dag, er som at forklare internettets muligheder i 90erne. Det ser svært at få hovedet omkring både teknologiens funktion, men også de behov blockchain kan imødekomme. For at kunne få en idé om de behov skal blockchain teknologi tænkes ind i forretningsmiljøet.

Dr. Adrian McCulloughs FITS model; Fraud, Intermediary, Throughput og Stable data, beskriver blockchain teknologiens potentielle brugsområder. Med andre ord har blockchain et stort potentiale i miljøer der: (F) har større sandsynlighed for svindel; (I) miljøer der har formidlings agenter eller mellemmænd; (T) miljøer med større data gennemløb; (S) miljøer med stabile data.

Den offentlige sektor på Blockchain

Den offentlige sektor er et økosystem af forskellige miljøer. Blockchain teknologi har potentiale til at skabe værdi både for staten og borgeren. Konkret kan blockchain transformere arbejdsområder inden for:

  1. Journalføring – ved skabelse af en uforanderlig journal, der føres gennem en vedtaget protokol uden brug af en tredje part formidlere.
  2. Transaktioner af værdi – ved overførelser uden mellemmænd, nær realtid og ved lave omkostninger.
  3. Smart-kontrakter – ved selveksekverende kontrakter. Forstil dig en digital Storm P maskine; at en simpel funktion udføres så længe betingelserne er opfyldt.

Ovenstående arbejdsområder indgår i en bred vifte af offentlige funktioner. Sundhedsplatformen, borgerregisteret og Told & Skat etc. er alle offentlige områder præget af komplekse transaktionssystemer på tværs af flere aktører.

For at komme i gang skal direktører i den offentlige sektor:

  1. Oprette en taskforce og en blockchain-division. Det er nødvendigt at opstille en satellitdivision, der opererer udenfor normale offentlige bureaukratiske rammer. Dette er for at skabe frirum til idé-sprint og til at eksperimentere. Hertil kan der trækkes erfaringer fra andre offentlige digitale innovationsafdelinger, såsom hos SKAT eller DSB.
  2. Kortlægge førende blockchain initiativer rundt i verdenen. Japan og UAE (Dubai) står til at lancere blockchain baserede valutaer, der vil revolutionere den nationale finanssystem. Ledende er Estland, som bruger blockchain til transformation af både sundhedssystem og borgerregister.
  3. Etablere unaturlige partnerskaber med relevante industri spillere. F.eks. er R3 tæt på gennembrud inden for såkaldt ‘open account trade finance’. Ved hjælp af smart-kontrakter, strømlines handelsprocesser, skatter og papirarbejde på tværs af landegrænser og interessenter.

Som det står i dag, er blockchain teknologi den største opfindelse siden internettet. Samtidigt er offentlig transformation og blockchain teknologi en stor mundfuld. Debatten de næste år bliver, om det offentlige system kommer hurtigt nok med på blockchain hype-toget. Eller om vi som nation lader teknologien passere i første omgang.

Dertil er der kun at håbe, at det ikke vil være sidste afgang!

Did you find apk for android? You can find new Free Android Games and apps.