Partnerskab med niche-medier hjælper dig ind på nye markeder
Dine produkter og services har internationalt potentiale. Måske er det allerede bevist med de første kunder om bord? Fagligt relevante medier og blogs kan hjælpe B2B-virksomheder til ny salgsvækst på nye markeder. Derfor bør alliance og partnerskab med niche-medier være en del af Content Marketing strategien i B2B-virksomheder, der har internationale vækstambitioner. Få også en svensk blog-redaktørs tre gode råd til det gode indhold.
Ledelsen i adskillige danske B2B-virksomheder kigger mod nye internationale markeder for at opnå ny vækst og nye kunderelationer. Det er især tilfældet, når virksomhedens produkter og services allerede har bevist sit værd på hjemmemarkedet. Måske har virksomheden endda haft held og dygtighed til at kapre en enkelt kunde eller to på andre markeder.
Så er du og din virksomhed også en af dem, der overvejer en international vækststrategi, så bør I samtidig vurdere, hvorvidt Content Marketing Excellence kan være en farbar vej.
Jeg vil ikke trætte dig med en dybere introduktion til Content Marketing. I stedet nøjes jeg med at fortælle, at det er den hurtigst voksende type af markedsføringsstrategier i B2B-virksomheder. Og distribution af efterspørgselsrelevant kvalitetsindhold er en af de vigtigste opgaver.