Pas på! Dine kunder kan være farlige!!
Det er en udbredt opfattelse, at det er vigtigt ikke kun at vide, hvad kunderne vil have, men også at inddrage dem aktivt i produktudviklingen. Kunder er derfor den type eksterne relationer, der oftest inddrages, men det er samtidig kunder, der har den mest negative effekt på virksomhedens innovationsevne.
Markedsorientering er godt - men ikke altid godt nok. En innovativ virksomhed, der lever af at udvikle nye produkter og nye markeder, skal passe meget på med at lytte til de gode råd, den kan få fra sine kunder. Det viser vores seneste forskningsprojekt.
Kunder, forstået som en samlet gruppe aktører har simpelthen ikke kompetencerne til at være visionære nok. De bidrager typisk til at forbedre et produkt med mindre ændringer - men deres værdi i forhold til egentlig ny produktudvikling er negativ. Det går galt gang på gang, men virksomhederne bliver ved med at bruge dem i udbredt omfang.
Det er i hvert fald resultatet af en stor europæisk undersøgelse, som især stiller skarpt på virksomhedernes produktudviklings- og innovationsaktiviteter. Formålet med undersøgelsen var at kortlægge, i hvilket omfang virksomheder bruger eksterne interessenter i forbindelse med produktudvikling, og hvor vigtig disse partneres viden