Select Page

Author: Jens Christian Madsen

Med en sund sponsoralliance kommer du i dialog med din målgruppe på tværs af alle medieplatforme

Med base i sit Londonbaserede firma, Guru in a Bottle ltd., rådgiver Ardi Kolah ledere på begge sider af bordet om, hvordan man får mest muligt ud af sponsorsamarbejdet. Ardi Kolah er på top 50 over key note speakers på salgs- og marketingkonferencer verden over, han har arbejdet med nogle af verdens mest attraktive organisationer, og hans bogsalg har for længst kastet over 2 mio. £ af sig. Det er en professionel, kontant og imødekommende brite, vi har i røret til en kort snak om sponsorering.

LÆS MERE

Being Glocal

I 1868 – 21 år efter stiftelsen af virksomheden – blev Carlsbergs internationalisering skudt i gang med eksporten af én tønde øl til Edinburgh. Siden er Carlsberg blevet et globalt brand. Og virksomheden har en klar målsætning om at være markedsleder i alle de markeder, hvor virksomheden opererer. Der skal ikke herske tvivl: Carlsberg har en både aggressiv og succesrig vækststrategi. Indtoget på de østeuropæiske markeder har overgået forventningerne, og nu står Asien for skud. Men hvordan entrerer man markeder, hvor Carlsberg brandet er ukendt for forbrugerne? Og hvordan skaber man en position for sit brand i en tid, hvor produkter og brands i højere og højere grad ligner hinanden? Market mødtes med Jan Hillesland, som er vice president for Carlsberg Breweries group sales & marketing, for en snak om udfordringerne i at styre et internationalt brand.

LÆS MERE

Branding af det du gør for dine kunder

Den danske virksomhed cBrain repræsenterer et paradigmeskifte i IT-verdenen. cBrain beskæftiger sig med virksomhedsprocesser, og med målrettet anvendelse af Service-oriented Architecture skræddersyer de IT-løsninger, der understøtter de enkelte processer. Det muliggør innovation i højeste potens, der er kontant afregning på top- og bundlinie, og du får udvidet paletten af brandingmuligheder.

LÆS MERE

Kresten Schultz Jørgensen, Det Kgl. Teater, om effektiv markedsføring

Kresten Schultz Jørgensen har stået på kommunikationsbranchens scene i mange år – til tider helt fremme i det nådesløse rampelys, andre gange mere tilbagetrukket i en solid position i kulissen. Han startede sin karriere med politisk kommunikation. Han har arbejdet for selve ikonet på kommerciel imperialisme, Coca Cola. Og han har skabt og ledet avisredaktioner på både Rådhuspladsen og Holmen. I de sidste fire år har han som salgs- og kommunikationschef for Det Kongelige Teater fået professionaliseret teatrets møde med sit publikum uden for scenen. Samtidig sælger han billetter på at få “finkultur” til også at rime på Nick Cave og night-clubbing uden at støde nogen. Med udgangspunkt i de skrå brædder på Kgs. Nytorv, har vi talt med Kresten om kommunikationsbranchens betingelser anno lige nu.

LÆS MERE

Danske Banks arbejde med loyalitet

Anders M. R. Sørensen er afdelingsdirektør for Business Development, Direct Marketing i Danske Bank. I hans afdeling taler de ikke så meget om loyalitet og loyalitetsprogrammer. Og direkte adspurgt om, hvad en loyal Danske Bank-kunde er, svarer han efter en kort tænkepause: “… Det er en kunde, der også er hos os til næste år.” Banken har gennem mange år kultiveret og tilpasset organisationen til et øget kundefokus. De seneste 2 år er indsatsen intensiveret med bl.a. dialogmarkedsføring. Vi har talt med Anders R. M. Sørensen om at systematisere bankens møde med over 1.000.000 kunder – på den enkelte kundes præmisser.

LÆS MERE