Value for exchange
Vidste du, at Facebook i virkeligheden blot er spil, hvor du dagligt jagter point på en grusom kampplads befolket af nogle, der måske er dine venner? Gamification-tendensen har sneget sig ind overalt. Og med den, en ny måde at betragte og interagere med forbrugere og målgrupper. Engagement er nu en valuta, som nærmest kan konverteres 1–1 med loyalitet. MARKET har talt med Kristian Bang Nørgaard, sekretariatsleder hos netværksorganisationen Shareplay om de nye spilleregler for interaktionen mellem virksomhed og forbruger.
Det er på sin vis blevet lettere at aktivere forbrugerne og få dem til at engagere sig i din virksomhed og dit brand. De seneste år er der nemlig sket et markant skred i den brede befolknings medieforståelse. Det kan vi bl.a. takke Facebook for. Over halvdelen af den danske befolkning har en aktiv profil på de sociale mediers moderskib, og det har ganske enkelt været med til at opdrage brugerne til en mere frygtløs tilgang til medier og samtidig vænnet dem til en hverdag med byger af interaktive indslag.
”Social Media har interaktiviteten indbygget i sig. Det er på mange måder mediets rygrad. Brugerne skaber selv indhold, de deler indhold, de videreformidler andres indhold, de