5 skarpe om Marketing Automation
Automation er blevet det nye sort inden for marketing de seneste år. Her er 5 skarpe, der udfordrer disciplinen – og fortæller lidt om, hvorfor marketing automation er kommet for at blive!
1. E-mail marketing dør i 2030, skal du med til begravelsen?
Allerede fra første spørgsmål, er der dårlig stemning. I hvert fald, hvis du reklamerer med dette statement i marketingverdenen.
Bliver e-mails overhovedet åbnet? Er de ikke bare pushy og skræmmer folk væk? Der findes mange fordomme omkring det klassiske nyhedsbrev, men lad os i stedet prøve at vende blikket mod, hvad der sker, når man vinder med en marketing automation strategi.
Marketing Automation er en trojansk hest for omnichannel, hvor man tager relevant data og omsætter det til automatisk kommunikation – som rammer plet på målgruppen. Det vil altså sige, at du kan skræddersy indhold til forskellige målgrupper og ramme dem lige dér, hvor vi ved, at det er relevant for dem.
Når man arbejder med Marketing Automation, og når man mestrer at bruge systemerne rigtigt, så vil man hurtigt erfare, at man får en højere klikrate og en højere åbningsrate. Dette skyldes, at marketing bliver både personificeret og automatiseret, og