Ændring i forbruger-adfærd: Danskerne handler mobilt

Den mobile e-handel nærmer sig 50%, og forbrugernes krav til webshops stiger kontinuerligt. Det er ikke længere kun de unge, som benytter sig af mobilen når de handler. Også de ældre segmenter er kommet på banen, og i 2016 så vi den største stigning i mobil e-handel blandt de 55-65 årige - en stigning på ikke mindre end 10%. Det er dog stadig blandt de yngre segmenter, at penetreringen er højest, mens det er de 25-54 årige, som stiller de højeste krav til de webshops de handler i.
Danskerne har for alvor vænnet sig til at handle fra deres mobiler, og hvis ikke webshops understøtter formatet, risikerer de at tabe omsætning. Hele 39% af de danske online- forbrugere har nemlig prøvet at afbryde et køb og 36% har afbrudt fordi webshoppen ikke var mobiloptimeret. Forbrugerne er også begyndt at tage nye e-handelskanaler til sig, og flere er begyndt at se fordelene ved at handle gennem apps. Men den mobile e-handel sætter ikke kun krav til design og responsive webshops, hele oplevelsen skal tænkes igennem, og det gælder også det mobile check-out.

Læs artiklen GRATIS:

Log ind, eller opret en gratis profil her