De hypermoderne følelser i markedsføring

At mennesket besidder følelser, og at følelser spiller en stor rolle i ethvert menneskes livs, er der næppe nogen der betvivler. Ja, det er jo vores kulturs privilegium netop at lytte til følelserne, når man vælger livsledsager/ægtefælle eller foretager andre meget afgørende valg. Vi overlader det til andre kulturer at tale om "fornuftsægteskaber" - "familiearrangerede ægteskaber" osv.

Dette gør vi ud fra den erkendelse, at vores vestlige samfund mere end andre sætter individet i centrum og i lang tid har været indrettet, så borgeren kan foretage stærkt individuelle og personlige valg, frem for at være underlagt traditionen eller overhovedet i familien, klasse- eller kastesystemer, som styrende for tilværelsens valg.

Så hvorfor egentlig betvivle, at vi ikke også skulle foretage vores forbrugsvalg med følelserne.

Af en eller anden grund har denne simple erkendelse ikke rigtig vundet fodfæste inden for økonomien.

I mange år har man fastholdt "rational man" som modellen for menneskets valg. Det er kilde til undren, at økonomisk teori og teoriudvikling er så ultra-konservativ og i modstrid med de empiriske kendsgerninger i samfundet, ligesom det kan undre, at flere virksomheder ikke i højere grad medtager forbrugernes følelser og oplevelsesbehov, når de skal tilrettelægge