Want create site? Find Free WordPress Themes and plugins.

Den digitale transformation giver selvtænkende værktøjer

Den digitale rejse har stået på et godt stykke tid. For små 20 år siden startede de første danske virksomheder med at etablere en hjemmeside. E-mail holdt sit indtog, og overtog snarest faxens virke. Google blev noget man gør, når man skal finde information, og Facebook bandt os alle sammen i et verdens omspændende fællesskab. Den digitale udvikling har taget fart. Den udbredte brug af digitale værktøjer, og disses indtog i såvel arbejdsliv som privatliv, betyder at innovationen og kreativiteten er stærkt stigende. Ting vi troede var umulige for få år siden, er i dag blevet hverdag.

Hjemmesiden

Op igennem 00’erne har det været et mantra at virksomheder skulle have en hjemmeside. Content Management Systemer (CMS) voksede op, og gjorde det muligt for virksomheder selv at lave eller vedligeholde deres hjemmeside. Sådanne systemer er blevet enklere og enklere at bruge. Kompleksiteten i det at lave en hjemmeside, over bare de sidste 10 år er blevet meget enklere. I dag findes der værktøjer som Wix, Squarespace, eller Weebly, der alle tilbyder pre-definerede skabeloner, så det er nemt at lave en hjemmeside.

Du behøver ikke være designer, for at lave flotte og effektive hjemmesider med ovenstående. Og de er et godt start sted for den ny etablerede virksomhed.

Transformationen fra en svær beslutning på direktions gangen omkring hvorvidt virksomheden skulle have en hjemmeside, og i givet fald hvordan den skulle se ud, er flyttet. Fra Direktion, til IT afdeling, og til marketing.

Det er marketing der skal skabe og definere den online identitet virksomhedens kunder mødes af. Tekniske problemstillinger, som tidligere indebar inklusion af en IT afdeling, er ikke længere nødvendig. Marketing kan, selv ved hjælp af simple værktøjer, igangsætte den online tilstedeværelse virksomheden skal have.

WordPress er et af verdens mest udbredte hjemmeside systemer, og sammen med Joomla og Drupal udgør de en større og større andel af CMS systemer. Fordelen ved disse store systemer er at der er rigtig mange tredje parts udviklere, der løbende udvikler og forbedre plug-ins. Sådanne plug-ins er nemme at installere, og kan blandt andet sætte marketing afdelingen i stand til selv at ændre ting på hjemmesiden. Det kan eksempelvis være tilføjelse af en tilmeldings formular til nyhedsbrev, eller tilføjelse af social medie delings funktioner.

Den digitale transformation betyder for os der arbejder med online tilstedeværelse, at vi nemt og enkelt kan ændre funktioner på hjemmesiden. Vi kan optimere, og forbedre. Vi kan skaffe leads til salgsafdelingen, og alt vi laver er målbart.

Webshoppen i udvikling

Driver du webshop, så er funktioner der tidligere var forbeholdt de helt store, nu også tilgængelige for ganske almindelige webshops.

Avancerede e-commerce funktioner, kan nu fås som plug-ins til blandt andre Magento. Sådanne systemer kan blandt andet gøre det muligt for dig at automatisere din E-mail markedsføring, så kunder der har haft noget i indkøbskurven, men ikke har tjekket ud, automatisk får en reminder mail, hvor din webshop har gemt det de havde lagt i kurven.

Du kan sende dine kunder en rabat kode, hvis de ikke har været aktive i længere tid. Eller beslutte dig for at kunder der har foretaget en bestemt handling, skal mødes af et bestemt salgs flow. Nu kan du ikke bare opsætte et autoresponder flow i din E-mail marketing, men du kan opsætte et flow, der automatisk henter relevant indhold baseret på segmenter, eller triggers som eksempelvis den handling en kunde har foretaget sig online.

Avanceret teknologi bliver med andre ord tilgængelig for stort set alle.

Big Data

Dette begreb har i snart mange år været det helt nye. En lidt stor, kompleks, og utilnærmelig størrelse. Det nye ”sort”. Men, nu begynder der for alvor at komme teknologi, hvor der gøres brug af al den data.

Det er jo på sin vis fantastisk at kunderne efterlader digitale fodspor, at vi kan spore dem, og se med når de besøger vor webside. Men, hvis ikke vi kan bruge den data mængde til noget. Hvis ikke vi formår at bruge de ting der giver mening for det vi ønsker at opnå, så er big data værdiløs.

Prediction Engines gør nu deres indtog i markedsførings værktøjer. Det er komplekse algoritmer, der overvåger kundernes færden online, og sender dem relevant indhold, eller viser dem relevant indhold, baseret på det vi har lært om kunden.

Med E-mail markedsføring er det nu muligt at tracke hvilke sider den potentielle kunde har besøgt på din hjemmeside, og så automatisk sende et nyhedsbrev med det indhold, eller tilsvarende.  Store spillere som Amazon og E-bay har benytte dette i årevis, og nu er sådanne teknologier også tilgængelige for alle os andre.

Eller du kan opsætte tracking pixels på din hjemmeside, og sende målrettet Facebook annoncer til de kunder der har besøgt en bestemt side på din hjemmeside.

Der findes en række store Enterprise løsninger på software fronten, der kan mange af de ting denne artikel omhandler. SalesForce har ExactTarget og Pardot, Oracle Responsys og Eloqua. Men der findes også dedikerede marketing løsninger som Marketo eller inbound platformen HubSpot. Det er marketing eller salgs værktøjer der forsøger at være en ”buffet” der samler alle de funktioner du som marketing ansvarlige har brug for.

Der findes dog også simplere og langt billigere løsninger. Har din virksomhed en WordPress eller Magento hjemmeside, findes der en lang række af plugins, og integrationer der gør det muligt at få og behandle rigtig meget, af den data og viden der er tilgængelig online. Så du kan skabe synlige og effektive marketing kampagner. Den automatisering, og enkelhed er allerede tilgængelig her.

Jeg oplever desværre at nogle forkøber sig i dyre og avancerede løsninger, der kan meget mere end du egentlig har brug for. Og som stadig kan være komplekse at benytte.

Hvad betyder den digitale transformation for dig?

Først og fremmest betyder det digitale indtog i vor hverdag, at avancerede funktioner bliver gjort enklere for os at bruge. Der er mange udviklere, der med innovation og nye måder at anskue tingene på gør vor liv som ”marketeers” nemmere.

I dag kan du se hvordan dine besøgende bevæger sig på din webside. Du kan se om der er ting de bruger meget tid på, eller ting der gør de forlader din webside. Du kan sende relevant indhold til dine kunder med E-mail markedsføring, og bruge business intelligence, til at sende mere og mere målrettet og relevant indhold til kunderne.  Du kan bruge re-marketing, så de kunder der har besøgt din webside, bliver eksponeret for dit budskab med Facebook annoncer.

Med data berigelse er det sågar muligt, at berige data så du får et langt bedre billede af hvem den besøgende er. Dennes interesser, sociale medie profiler, interesser, alder og meget mere. Information du kan sammenligne med det data du selv har i dit CRM system, eller bruge til at berige dine egne data med. Data der tidligere var næsten umulig at finde, eller for dyr at købe, er nu tilgængelig. Vi har nu alle fået en hjemmeside. Og arbejder med sociale medier og E-mail markedsføring.

Kort sagt: Den digitale transformation gør det nu endnu nemmere for os at skabe relevant indhold for vore kunder.

Hvordan kommer du i gang?

1. Start med at identificere, hvilke ting du gerne vil have implementeret i din online tilstedeværelse, og hvordan du gerne vil bruge data fra et sted et andet.

2. Lav et årshjul. Måske du har brug for inspiration til dine marketing aktiviteter? 3. Analyser hvad du ved om dine kunder. Og om din webside trafik.

4. Find ud af hvilke data du har til rådighed, og hvilken der kunne være relevant at benytte i marketing afdelingen.

6. Opstil så dit mål for 2016.

7. Kik så efter værkstøjer.

Did you find apk for android? You can find new Free Android Games and apps.