Virksomhedens visuelle identitet - fra tanker til handling
Succesen for visuelle identiteter står og falder med implementeringen. Både kundevirksomhederne og designleverandørerne bør fokusere langt mere på at få udvikling og implementering til at spille sammen, fordi det har stor betydning for om den visuelle identitet er - og forbliver - effektiv, og om potentialet udnyttes fuldt ud for virksomheden.
Den visuelle identitet er kernen i en virksomheds udtryk udadtil, og mange virksomheder bruger store summer på at udvikle deres visuelle identitet. Desværre er der tendens til, at interessen for og fokus på den visuelle identitet damper af, når det store oplæg for ledelsesgruppen er præsenteret. Men det er først her, den visuelle identitet skal implementeres, vedligeholdes og blive til virkelighed. Hvordan kan vi blive bedre til at sikre, at den visuelle identitet lever blandt virksomhedens medarbejdere - også efter oplægget? Hvordan kan vi få drejet den traditionelle kommandoledelse af den visuelle identitet over til værdibaseret ledelse, der hjælper medarbejderne til at forstå, hvorfor virksomheden udtrykker sig som den gør?
Virksomhedens visuelle DNA
Den visuelle identitet er en afgørende del af virksomhedens corporate brand. Den visuelle identitet er det visuelle DNA i virksomhedens ansigt udadtil og er dermed en af