Design sikkerhed og visuel identitet: Hvad er Lego, og hvad er ikke?
Efter en kaotisk start på årtusindet med alverdens eksperimenter vendte LEGO Koncernen tilbage til sit oprindelige idegrundlag. Tilbage til LEGO klodsen. Og fik i 2010 vendt et milliardunderskud til et rekordstort milliardoverskud. MARKET har talt med Senior Director for LEGO Design Management, Torsten Bjørn, om den nye udviklingsproces og designstrategis rolle i succeshistorien. Hvornår er noget LEGO, og hvornår er det ikke LEGO? Det handler om at være tro mod LEGO Koncernens overordnede mål og arbejde ud fra dem – også i designet.
I starten af det nye årtusinde var LEGO Koncernens regnskaber domineret af røde tal, og underskuddet ramte 1,4 milliarder kr. LEGO eksperimenterede og gav mere eller mindre designerne frie tøjler. Til legetøjsserien LEGO City resulterede det blandt andet i en futurisk brandbil, som lå meget langt væk fra den klassiske røde, som børn kender fra bybilledet – og det var ikke et hit.
”Vi troede ikke længere, at børn ville lege med den traditionelle LEGO klods, så vi begyndte at skyde med spredehagl og finde på alle mulige fancy ting. Både med LEGO City og på andre forretningsområder fik legetøjet et andet og