Hemmeligheden bag succes med Native Advertising
Digitale og mentale adblockers mindsker reklameindtægterne mere og mere for de danske udgivere. For at holde butikken kørende vælger flere at bruge native advertising-modellen - en af dem er det danske herremagasin Dossier. Læs her, hvorfor de baserer deres digitale forretning på native advertising, og hvad det kræver af både udgivere og virksomheder.
De danske blade og aviser lider under ineffektive bannerannoncer, faldende oplag og Facebooks algoritme-ændringer. Native advertising er blevet løsningen for flere medier - såsom New York Times, Forbes, Politiken og Soundvenue. De indgår samarbejder med brands, som leder efter godt indhold på nettet eller print, der engagerer folk og skaber brandkendskab.
“It has been found that the less an advertisement looks like an advertisement, and the more it looks like an editorial, the more readers stop, look and read,” sagde reklamemanden David Ogilvy. “Therefore, study the graphics used by editors and imitate them. Study the graphics used in advertisements, and avoid them.”
Denne strategi gør det danske magasin Dossier brug af i deres native advertising i nogen grad på print og særdeles på de sociale medier. Med fokus på den interessante karrierevinkel eller det interessante