Hvilken betydning har AI for os der arbejder i den kreative branche?
Det er den tiende marts 2016. Den sydkoreanske Go-mester Lee-Sedol spiller sit andet spil mod Googles kunstigt intelligente AlphaGo computer. Lee Sedol er presset. Han har tabt det først spil, og han kæmper nu med ryggen mod muren for at bevare menneskehedens overlegenhed i dette årtusinder gamle spil, som på højeste niveau spilles af professionelle spillere med årtiers erfaring og store mængder af menneskelig intuition og kreativitet.
AlphaGo er et spil, der kræver mere end tørre regnemaskiner, der kan tænke 50 træk frem i tiden. Det er et spil, som har for mange kombinationsmuligheder til, at det kan regnes ud. I Go er det spilleren med den bedste intuition og kreativitet, der vinder.
Derfor går der også et gys igennem tilskuerne, da AlphaGo spiller træk 37! Det er ikke et logisk træk. Det er et højst uventet træk, som bryder med gængse dogmer, men som alligevel giver AlphaGo en overraskende fordel i det videre spil. Det er ikke et træk, som AlphaGo har kunnet finde i en stor database over tidligere Go-spil. Det er i sandhed et nyt træk, som viser,