Hvordan kan vi designe fremtiden?

Design thinking og d-school blev blandt de mest brugte og citerede begreber på denne side af år 2000. Jeg vil i denne artikel fortælle lidt om hvor det kommer i fra, hvad det kan og hvilke begrænsninger der ligger i det.

I 1992 var jeg gæsteforsker på Stanford. I denne tid var det meget berømte designkonsulentfirma IDEO Product development etableret og dets første afdeling lå i Palo Alto. Palo Alto er et center i Silicon Valley og hjemsted for Stanford. Bill Moggeridge, en engelsk designer, der sammen med sin gode ven og Stanford ingeniør David Kelley etablerede virksomheden fortalte, at hans ide var, at se om en fusion mellem Royal College of Art og Silicon Valley ville være bæredygtig. De to var selvfølgelig meget indlejret i netværker på Stanford, specielt School of Engineering. Blandt dem der var her, var arkitekt og ingeniør Rolf Faste, ingeniør Douglas Wilde og roboteksperten Bernie Roth. Sidstnævnte har hundreder af patenter indenfor robotter.

Gennem 1980erne havde de tre etableret et fast kursus, ’Workshop on Creativity for Engineering Design’. Kurset var et intenst 14 dages kursus med alverdens øvelser i kreative metoder og design. Som en af de første ikke-ingeniører