Interaktionsdesign i bevægelse

Interaktionsdesign til traditionelle computere har kun involveret en meget begrænset del af den menneskelige motorik – typisk kun fingrene og den ene arm. Forskningsmæssigt har der imidlertid været arbejdet med bevægelsesbaseret interaktion siden halvfjerdserne. Men nu har udviklingen af billige bevægelsessensorer og små digitale videokameraer endelig gjort det muligt at udbrede teknikkerne til et bredt spektrum af it-produkter.

Først lidt om de primære teknikker, der muliggør inddragelse af kroppens bevægelser i interaktionsdesign.

Bevægelsessensorer

Bevægelsessensorer, i form af accellerometre, er den mest udbredte teknik til at spore bevægelse. De er mest kendte fra Nintendo Wiis game controller, der kom frem i 2006. Disse indeholder et 3D-accellerometer, der kan måle bevægelser i alle tre dimensioner. Controllerne kan holdes i hånden, og man kan f.eks. benytte de samme bevægelser som i rigtig bowling til at sende en bowlingkugle afsted i et computerspil, der afvikles på konsollen. Eller controlleren kan blive til en tennisketcher i et tennisspil osv. Denne spilanvendelse er imidlertid kun begyndelsen. Der forskes i at udvikle generelle gestik-baserede interaktions-former, f.eks. et ”sprog“ til en fjernbetjening, hvor en vertikal bevægelse skruer op og ned for volumen, og en horisontal bevægelse skifter musiknummer eller kanal.
Acellerometrene er mest

Læs artiklen GRATIS:

Log ind, eller opret en gratis profil her