Mobile medier og M-commerce
I dag taler vi ikke længere kun om e-handel, men om m-handel. Men M er ikke bare en erstatning for E. M-commerce er meget andet og meget mere end e-handel via mobiltelefon.
Som det vil være læsere af sidste nummer af MARKET bekendt, har den danske e-handel oplevet en bemærkelsesværdig vækst over de senere år. Der har været en rivende udvikling, både hvad angår antallet af personer, der handler på nettet og mængden af brancher og produktkategorier, der formidles via nettet.
E-handlens dominerende felt er ikke længere bogmarkedet og hotelreservationer, i dag købes der f.eks. også dyre mærkevarer og fødevarer over nettet. Og alt tyder på, at denne vækst vil fortsætte fremover. Men der er også sket en udvikling på et andet punkt, således at vi ikke længere kun taler om e-handel, men om m-handel eller om 'm-commerce'. M for mobil.
Mobiltelefonen er lige så vigtig som underbukser
Begrebet 'mobile commerce' kan opfattes bredt som omfattende alle de aktiviteter i virksomheden, som man kan udføre ved hjælp af mobiltelefoner eller PDAer. Det kan være selve de transaktionsrelaterede aktiviteter som køb, salg og betaling, men det kan også være områder som