Spørgeskemaets veje og vildveje

Den nye it-teknologi byder på mange nye muligheder - men også mange udfordringer.
Customer insights eller viden om og forståelse for eksisterende og potentielle kunder er vitalt for den markedsorienterede virksomhed. Til det formål har markedsundersøgelser - og ikke mindst spørgeskemaundersøgelser - været anvendt i mange årtier til kortlægning af bl.a. kundebehov, købsadfærd og kundetilfredshed. Praksis og muligheder for gennemførelse af spørgeskemaundersøgelser har i de seneste år ændret sig dramatisk i takt med spredningen af informationsteknologier, som har gjort det langt billigere og hurtigere for markedsanalytikerne at indsamle, lagre og behandle kundeinformationer. Ny teknologi giver nye muligheder Den nye it-teknologi byder på mange nye muligheder, men også mange udfordringer for markedsanalytikeren. Den har gjort anvendelse af multivariate dataanalyseteknikker, som fx multiple regression, faktor og klyngeanalyse muligt, og med udvikling af brugervenligt software og manualer behøver man ikke længere være statistikprofessor for at kunne gennemføre sådanne analyser. It-teknologien har gjort det langt mere overkommeligt at designe flotte og respondentvenlige spørgeskemaer, ikke mindst når disse udformes til distribution via internettet. I det lys kan det være interessant at stille sig selv spørgsmålet, om de nye it-muligheder har ført til mere viden om og bedre forståelse af virksomhedens kunder?

Læs artiklen GRATIS:

Log ind, eller opret en gratis profil her