Thomas Kragh, stifter af UserGap: ”Dialog og funktionalitet giver jer digital identitet - ikke farver og logo”
Digital identitet handler mere om funktionalitet end om farver, typografi og gode billeder. I hvert fald hvis man spørger Thomas Kragh, som har grundlagt den digitale testplatform UserGab. Marketcommunity har talt med Thomas Kragh om digital identitet på websites i Danmark.
Lige til baggrund, hvad er UserGap for en størrelse?
"På UserGap.com kan du teste dine digitale medier. Det kunne feks. være at teste sit website, lave online markedsanalyser og sammenligne sin digitale tilstedeværelse med sine konkurrenters. Man får adgang til et panel med 235.000 forbrugere, som er parat til teste materialerne."
Hvad opfatter du som en virksomheds digitale identitet?
"For mig er det fokuseret på kundeoplevelsen i markedet. Det er, hvordan du profilerer dig på nettet. Hele vejen rundt på alle platforme. Også på den mobile platform og i de nye, smarte-hjem muligheder. Ikke mindst handler det om, hvordan du kommunikerer med kunderne. Hvordan du viser og demonstrerer dine produkter, og så naturligvis om du har en klar afsender identifikation."
Hvad er en klar identifikation?
"Det er, at dine produkter og services fremstår klart og tydeligt. Hvis du skal opnå det,