10 af verdens 25 mest værdifulde brands er amerikanske, 11 er kinesiske!
En gang om året udgiver BrandFinance en liste over de 500 mest værdifulde brands i verden. Ved første øjekast er det måske ikke overraskende navne, der ligger i toppen. Men det er egentlig ret vildt, hvor store forskydninger, der sker på blot et enkelt år. For det er ikke småpenge, der udgør forskellen mellem de forskellige brands.
Det er jo næsten en pligt for alle vi marketingfolk at have en finger på pulsen, når det kommer til stærke brands. Alene derfor er det god læsning at kigge på BrandFinance listen, der udkommer hvert år. Det er samtidig god underholdning og træning af hukommelsen – og listen kan vel også være et fingerpeg om, hvorvidt man har placeret sine surt tjente sparepenge fornuftigt.
Ser man globalt på listen, giver den et fingerpeg om, hvordan den økonomiske magt i verden måske er ved at svinge. For selv om amerikanske brands stadig dominerer med 46% af den samlede værdi, er Kina ved at konsolidere sin andenplads med 21% – og oppe toppen rykker de kinesiske brands tættere på for hvert år.
De øverste 25 brands er:
- Apple, USA
- Amazon, USA
- Google, USA
- Microsoft, USA
- Samsung Group, Korea
- Walmart, USA
- Facebook, USA
- ICBC, Kina
- Verizon, USA
- WeChat, Kina
- China Construction Bank, Kina
- Toyota, Japan
- Mercedes-Benz, Tyskland
- Tencent, Kina
- Huawei, Kina
- State Grid, Kina
- Ping An, Kina
- Taobao, Kina
- Agricultural Bank of China, Kina
- Home Depot, USA
- AT&T, USA
- Disney, USA
- Deuche Telecom, Tyskland
- Tmall, Kina
- Bank of China, Kina
… BrandFinance peger blandt andet på:
- Apple er tilbage på toppen for første gang i 5 år. Det er lykkedes giganten at komme tilbage på toppen
- Og at bilbranchen er i gang med en dramatisk udvikling, er der ingen tvivl om. Mens lige fra Mercedes-Benz til Renault og Nissan er faldt omkring 10% i værdi, er Tesla steget med 158%. Hvordan det vil gå fremover kan vel de færreste spå om, men for nylig har Elon Musk udtalt, at hans største konkurrent er Apple, som efter sigende har ansat 5.000 bil-ingeniører.
- E-commerce brands stiger. Amazon er steget 15% i brand value, Zalando er steget 49)%, og Alibaba.com har fordoblet sin brand værdi det seneste år. Men de store retailers er også begyndt at tjene styrtende på at bringe ud – med Walmart som et godt eksempel
- Corona har i det hele taget givet mange et boost. Uber og den største udbyder af online services i Kina, Meituan, er steget hhv. 35% og 62%
- Mens Corona omvendt har været et lammende dyrt bekendtskab for traditionelle media, mens flyselskaberne har været hårdest ramt af alle. Mens overnatningssteder og fast food også har taget deres dyk under Corona
Som nævnt udgøres 2/3 af volumen altså af enten amerikanske eller kinesisk. Det er da en dominans, så det forslår.
Danske brands: The Usual Suspects
BrandFinance har også opgjort brands pr. kategori og pr. land. Og set med danske briller kan det næppe overraske mange, at vores 10 mest værdifulde brands er:
- Lego
- Maersk
- Arla
- DSV
- Vestas
- Pandora
- Novo Nordisk
- Carlsberg
- Danske Bank
- ISS
Den største ‘taber’ i toppen er ifølge listen Danske Bank, der på et år går fra en 4. til en 9. plads. Mens DSV dag for dag bliver et stadig stærkere brand og nu er oppe på en samlet 4. plads. Lige efter de velkendte giganter.
2021 er allerede historie. Nogle er på vej frem, andre taber terræn. Du kan finde alle listerne her: https://brandirectory.com/