Derfor er de fleste apps spild af penge
Der er pt. over 600.000 apps i verden. Ja, du læste rigtigt: sekshundredetusinde! Men slå blot koldt vand i blodet, for App Store er på ingen måde det rene Klondyke. I hvert fald ikke, hvis vi skal tro stifteren af konsulentbureauet og den teknologiske legestue Pure Oxygen Labs, Brian Klais, fra pionerlandet mod vest. Tværtimod. Langt de fleste virksomheder brænder nemlig både masser af penge og solide broer af, på at udvikle apps. Skåret helt ind til benet skal en app starte og slutte med kunden. Giver din app ingen merværdi for din kunde, har app’en ingen værdi for din virksomhed. Så, what to do? Brian tror på problemknuseri, enkelhed og – ikke mindst – integration med de apps, mennesker bruger ude i virkeligheden.
LÆS MERE