Want create site? Find Free WordPress Themes and plugins.

Content Marketing, der virker

Reklame udgør hovedparten af den kontakt, der er mellem offentligheden og erhvervslivet. Det eksplicitte formål er selvfølgelig at sælge mere, men det har stor betydning, hvad denne kontakt generelt har af effekter for begge parter. “Content Marketing” er et af de seneste skud på markedsførings-stammen – og det er meget mere end blot en måde at forsøge at snige sig forbi folks adblockere. På det strategiske plan får vi helt nye muligheder for at opbygge meningsfulde kunde-relationer – og som bivirkning kan man opleve direkte forbedringer i kerneforretning og kultur.

Markedsføring er at guide dit publikum på en rejse, der går fra “aldrig hørt om jer” til “tilfreds & loyal kunde”. Der var engang hvor det var nemt:

“Køb den hvor du køber sæbe!” 

Det er det ikke mere. Vores budskab er stadig det samme; vi ønsker stadig at skaffe betalende kunder til forretningen – men alting er mere indviklet. Ikke mindst vores forhold til det publikum, vi ønsker at få i tale. Vi prøver alle sammen at få adgang til folks opmærksomhed, men selvom kanalerne både er blevet flere og hurtigere siden de første reklameskilte uden for købmandsbutikken, så vokser opmærksomheden ikke. Mennesker har den opmærksomhed, vi har, og ikke mere.

Og den bliver hurtigt fyldt op. Selvom forskellige undersøgelser siger, at vi i dag udsættes for 3-5.000 markedsføringsbudskaber om dagen, så registrerer vi højst omkring 150 af dem. Det tal er næsten ikke steget siden 1945, hvor eksponeringen var langt mindre – det er altså ca. de pladser, der er. Det er dem, vi alle kæmper om, og content marketing er en måde, hvorpå vi kan øge vores chancer.

mediadynamicsinc.com

Nu kan content marketing jo være forskellige ting – betalte artikler, sponsoreret indhold, kombinationer, video, tekst osv. Alle variationer af CM har imidlertid to ting til fælles:

  1. Indholdet fremstår som et redaktionelt budskab
  2. Værdien af det står og falder med troværdigheden

Det er #2, vi skal se på, og det har faktisk ikke så meget at gøre med, hvad man må. Ja, det er ulovligt at prøve at snyde folk med betalt indhold – men det kan bare heller ikke betale sig; CM mister meget hurtigt sin værdi, hvis der er det mindste problem med troværdigheden.

Lad os tage de sociale medier som eksempel. Opmærksomheden bliver bombarderet af budskaber, afleveret efter alle kunstens regler. Alt skriger “klik mig, klik mig!” – og ud af alt det vil vi gerne have folk til at vælge vores budskab. Det gør vi ved at tilbyde en rigere oplevelse. En godbid, der samtidig er sund, så at sige. Dette er nærmest det modsatte af klassisk reklame, som ofte går ud på at snige sig ind i opmærksomheden, og få folk til agere købs-orienteret så hurtigt og ubemærket som muligt. Man kunne kalde det “tomme kalorier, men hva’ pokker”-reaktionen. Den kender de fleste, og derfor ved vi også, at den sunde godbid har det med at sætte sig bedre fast i bevidstheden. Vi tænker sjældent tilbage på en god skumfidus – men et lækkert jordbær kan dukke op i anekdoter længe efter det er spist. Dette spiller også stærkt ind på om folk klikker “share”. Det meste af det vi deler på de sociale medier, er for at understøtte vores identitet udadtil – så for at vi vil dele et stykke CM, skal værdien være høj nok til, at det får os til at se godt ud i andres øjne. Også dér vinder jordbærret over skumfidusen næsten hver gang.

Ved at løfte den synlige værdi i transaktionen op på bevidst niveau gør vi det til et erkendt tilvalg at konsumere vores budskab. Det er langt mere virkningsfuldt end “at trykke på købe-knappen” uden folk lægger mærke til det. Det er en eksplicit beslutning, der har stor værdi for os, og derfor er vi også nødt til at afregne for den i form af høj værdi for forbrugeren. Den værdi, vi betaler med, hedder troværdighed.

Samtidig går vi også i kødet på den antagonistiske relation, der efterhånden er opstået mellem afsendere og modtagere af reklamebudskaber. 200 millioner mennesker bruger f.eks. en adblocker på deres computer eller smartphone – og måske kan vi snige os forbi af og til, men var det ikke bedre at blive inviteret ind?

Vil man arbejde med CM, så er der nogle rent praktiske ting, man skal have styr på – for eksempel er det vigtigt, at vi står på mål for vores identitet. Hvis vi leverer vores markedsføring, som om vi forstår vores kunder, og de betyder noget for os, så skal vi også agere sådan i almindelighed. Det vil sige, sådan skal vi også opleves, hvis folk ringer til os eller skriver en mail – og hvis nogen forsøger at gå i dialog med vores CM-budskab, så skal vi være villige til at deltage.

At vi bevæger os oppe i den bevidste opmærksomhed betyder også, at vi kan tale mere direkte til den slags kunder, der skal overbevises. Vi behøver selvfølgelig ikke udelukkende adressere vores største skeptikere, men på den anden side, hvis vi er i stand til at gå i dialog, via vores markedsføring, med de mindre begejstrede dele af publikum, så kan vi ende med at nå dem alligevel – og imens vil åbenheden og vores vilje til at forstå også de kritiske forbrugere helt sikkert have en effekt på den del af publikum, vi allerede er nået ud til. Win-win.

Man kan selvfølgelig sagtens kombinere CM med mere klassisk markedsføring, men også dér gør spørgsmålet som troværdighed sig gældende. Der skal være en rimelig overensstemmelse mellem værdisættet i CM-budskaber og reklamer.

Endnu mere lavpraktisk kan det være en god ide at starte sine CM-initiativer med en “troværdigheds-mapping”, hvor man forankrer autenciteten af sine budskaber i virksomhedens kultur. Et sådant “map” kan bruges til at finde ud af, hvordan forskellige afdelinger og personale i virksomheden spiller sammen om troværdigheden, og til at kommunikere det internt.

Under alle omstændigheder er der tale om en virkelig kraftfuld metode til at få sine kunder til at tage med på rejsen, og opbygge en god, meningsfuld, loyal kunderelation. Det er der penge i, og det er nok værd at anstrenge sig lidt for at gøre rigtigt.

Did you find apk for android? You can find new Free Android Games and apps.