Want create site? Find Free WordPress Themes and plugins.

Sådan opstår bobler på sociale medier

Hvad sker der helt teoretisk set når en 17 årig dreng fra Vejle kan få knap 1 mio. følgere på Instagram og 5 mio. følgere på Facebook ved at ligne Justin Bieber? Dette kan forstås og forklares med bobleteorien. Vincent F. Hendricks, som bl.a. er professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier, forklarer i sin nye bog, ’’SPRÆNG BOBLEN’’, teorien bag bobler. MARKET har spurgt Vincent F. Hendricks hvilke faktorer der gør sig gældende for at bobler opstår, og hvordan anvendelsen af sociale medier, ifølge ham, ser ud i fremtiden.

’’Det interessante er ikke, at man mener, men hvorfor at man mener det, man mener.’’

– Vincent F. Hendricks

Hvad forstås der ved bobleteorien?

Typisk forbindes bobler med situationer i finansverdenen, hvor aktiver handles til priser, der overstiger deres fundamentale værdi. Sådan var det med tulipanløgsboblen i Nederlandene i 1630’erne og med nyere tids boligbobler. Markedet blev overophedet og dannede bobler, som bristede med katastrofale følger. Fænomenet begrænser sig dog ikke til pengenes verden, man kan i dag med rette tale om alt fra onlinebobler, statusbobler, mobbebobler, politiske bobler og nyhedsbobler til videnskabsbobler.

Kan du give et eksempel på bobleteorien i praksis?

Når en 17 årig kan få knap 1 mio. følger på Instagram og 5 mio. følgere på Facebook ved at ligne Justin Bieber – overophedning af social kapital, eller #Pizzagate, hvor sandheden ikke kan følge med konspirationerne.

Hvorfor ses nogle specifikke debatter som bobler?

Fordi sådanne debatter (og altså ikke alle) formes i såkaldte ”boblegæstfri miljøer”, der let kan give anledning til overophedning af status (tænk på Kim Kardashian etc.) eller nyhedsværdi (eksempelvis fake news), politiske budskaber, der ikke kan følge med virkeligheden (”build a wall”, ”drain the swamp”) og sådan fremdeles. Men der er et par ting at have in mente om bobleteorien. Hverken forekomsten af noget så alvorligt som hustruvold eller noget så overfladisk som en mode, der dikterer brug af smalle bukser, er bobler, på trods af at begge dele er udbredt. Når man først har fået idéen om bobler ind i hovedet, skal man passe på ikke at se dem overalt. Der er nemlig en del betingelser, som skal være opfyldt, før der med rette kan tales om bobledannelse. Det er præcis disse betingelser, som bogen, ’’Spræng boblen’’ handler om – det boblegæstfri miljø –  og dermed handler bogen også indirekte om, hvad der ikke kan siges at være boblefænomener, og den skelnen er vigtig i både hverdag og videnskab.

Hvilke faktorer gør sig så gældende når en boble bliver til?

Der er ti elementer at være opmærksom på i forbindelse med det boblegæstfri miljø:

  1. Aktiver: social kapital, status, respekt, sympati, indflydelse, magt, vrede, angst, indignation, forskellige finansielle produkter.
  2. Omkostningslav eller omkostningsneutral investering af  likvide midler i form af likes, upvotes, kommentarer, selfies, emojis, kontanter, kreditter.
  3. Politiske, institutionelle eller kommercielle initiativer, der booster den likvide overflod fra like-farme, online meningsgenerering og opdatering, klikjagtskampagner.
  4. Forventninger om hurtigt investeringsafkast i form af social kapital, anerkendelse, status, respekt, indflydelse, omdømme, vrede, indignation, sympati, penge.
  5. Tilstedeværelsen af  investorer, (eller handlere) men også støjhandlere, støjsendere, trolde og andre former for forstyrrende elementer i markedet for investering af superlikvide meningsmidler i sociale aktiver som respekt, indflydelse, magt, social kapital.
  6.  Den arkitektoniske  konfiguration af onlineplatforme eller sociale markedspladser, der muliggør individuel investering, indramning og den let overskuelige akkumulering af likvide midler om et (socialt) aktiv.
  7. Netværksbaseret og anden »venskabelig« sortering af indhold eller information.
  8. Algoritmisk eller anden intenderet  sortering af informationsindhold
  9. Elementer af  social påvirkning: hoppe med på vognen, tilskuereffekter, lemminge- og kaskadeeffekter, konformitet.
  10. Information om andre investorer.

Hvordan tror du fremtiden ser ud ift. anvendelsen af Sociale medier?

Det største aktiv på sociale medier er menneskers opmærksomhed. Opmærksomhed er trafik, og trafik er penge. Det er jævnt hen forretningsmodellen for en god del af de sociale medier. Så længe der kan spekuleres i blot at fastholde menneskers opmærksomhed kan det i sig selv være medvirkende til uhensigtsmæssige bobler – og når man indregner, at socialpsykologiske fænomener som pluralistisk ignorance, tilskuereffekter, lemmingeeffekter, polarisering og ekkokamre nu er kommet på speed i de sociale mediers tidsalder, så er vilkårene endnu bedre. Det kan godt være, at jeg efterhånden er en halvbedaget herre, der lyder sur for en sikkerheds skyld over alt det nye – en middelalderlig dydsdragon, der ønsker sig tilbage til gåsefjeren, pergamentrullen og brevduen frem for tastaturet, skærmen og internettet. Det er ikke hensigten. Der er meget godt at sige om både den digitale tidsalder og de sociale medier. Det er blot værd at huske på, at vores

erfaringshorisont med slige sager er kort; det er trods alt ikke mere end omkring ti år siden, at de sociale medier for alvor gik i luften, mens vores erfaring med at agere, interagere og kommunikere analogt er gjort over ca. 250.000 år. Det tager tid for os som mennesker at forlige os med nye handlings- og kommunikationsformer – og undervejs vil vi støde på faldgruber og vejbump. ’’Spræng boblen’’ sætter fokus på disse boblende børnesygdomme og giver råd til, hvordan man bedst muligt kan undgå smitte. Og sociale medier kan selv være med til at undgå at sprede smitte – det er præcis nogle af de tiltag som både Facebook, Google etc. netop er gået i gang med at formulere. Et eksempel er dette (Link).

Hvad skal forstås ved betegnelsen, ’’Pluralistisk ignorance’’?

Pluralistisk ignorance, eller en flertalsmisforståelse er en situation, hvor man tror, at alle / eller de fleste andre tror eller synes noget andet end én selv. Dette kan blandt andet kan give anledning til installationen af kollektive normer som den enkelte egentlig ikke bryder sig om – og viser sig eksempelvis at spille en afgørende rolle for unges opfattelse af, over attitude over for digital mobning. Man tror fejlagtigt, at ens venner synes, at digital mobning er meget mere acceptabelt end man selv synes. Dette er baseret på en stor undersøgelse som mit Center for Information og Boblestudier, herunder Rasmus Rendsvig og jeg sammen med Winnie Alim fra Børnepanelet har lavet.

Hvad er grunden til at bobleteorien er så interessant og relevant at se på lige nu?

Præcis fordi forskellige boblegæstfri miljøer har fået meget gode vilkår på sociale medier; mobbebobler, statusbobler, informationsbobler, nyhedsbobler, politiske bobler og de andre bobleformer, der analyseres i Spræng boblen. For at kunne identificere bobler, er en del af det, at bevare fornuften i en ufornuftig verden.

Hvordan tror du så at man bevarer fornuften i en ufornuftig verden?

Det interessante er ikke, at man mener, men hvorfor man mener det, man mener. Det er nemlig igennem præmisserne, at man kan se hvorfor jeg mener A og du det modsatte – og heri ligger oplysning og indsigt, og ikke blot, at du mener det ene og jeg det andet. Det kræver argumenter, og fordi opmærksomheden er det man kæmper om, og argumenter tager tid til formulere, har argumenter svære vilkår på sociale medier. Prøv eksempelvis at komme med et argument på 140 tegn. Dertil kommer det at sandheden altid er populær, også når den er til besvær – for både argumenter og sandhed indgår antageligvis i den karakteristik af os selv som rationelle – eller i hvert fald delvist rationelle. Det er en del af at bevarer fornuften i en ufornuftig verden.

Did you find apk for android? You can find new Free Android Games and apps.