Sådan opstår bobler på sociale medier

Hvad sker der helt teoretisk set når en 17 årig dreng fra Vejle kan få knap 1 mio. følgere på Instagram og 5 mio. følgere på Facebook ved at ligne Justin Bieber? Dette kan forstås og forklares med bobleteorien. Vincent F. Hendricks, som bl.a. er professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier, forklarer i sin nye bog, ’’SPRÆNG BOBLEN’’, teorien bag bobler. MARKET har spurgt Vincent F. Hendricks hvilke faktorer der gør sig gældende for at bobler opstår, og hvordan anvendelsen af sociale medier, ifølge ham, ser ud i fremtiden.
’’Det interessante er ikke, at man mener, men hvorfor at man mener det, man mener.’’ - Vincent F. Hendricks

Hvad forstås der ved bobleteorien?

Typisk forbindes bobler med situationer i finansverdenen, hvor aktiver handles til priser, der overstiger deres fundamentale værdi. Sådan var det med tulipanløgsboblen i Nederlandene i 1630’erne og med nyere tids boligbobler. Markedet blev overophedet og dannede bobler, som bristede med katastrofale følger. Fænomenet begrænser sig dog ikke til pengenes verden, man kan i dag med rette tale om alt fra onlinebobler, statusbobler, mobbebobler, politiske bobler og nyhedsbobler til videnskabsbobler.

Kan du give et eksempel på

OBS! Du skal være logget ind for at læse artiklen.

Log ind, eller opret en gratis profil her