Derfor er LinkedIn ikke spild af tid for B2B virksomheder
Nogle mener at marketing via sociale medier var spild af tid for de fleste B2B virksomheder, bl.a. grundet at aktiviteterne på de sociale medier er ressourcekrævende, at udbyttet ikke altid er nævneværdigt og at indsatsen derfor måske er bedre brugt på mere traditionelle marketingtiltag. Jeg mener dog at LinkedIn skiller sig ud. I hvert fald hvis man ser på mediets funktioner bredt til netværkspleje, branding og kommunikation. Hvad er det så, der gør netop dette medie mere interessant end de mange andre sociale medier, der er kommet til siden?
4 grunde til LinkedIns styrke:
- LinkedIn er et socialt medie, der matcher B2B-virksomheders behov for at danne netværk.
- LinkedIn kombinerer virksomhedernes og medarbejdernes interesser, fordi platformen på én og samme tid understøtter corporate og individuel branding.
- LinkedIn er med til at sikre, at virksomhedens content marketing aktiviteter når bredere ud.
- LinkedIn udvikler sig løbende – bl.a. med features til rekruttering og salg.
Lad mig zoome ind på de fire grunde til mediets styrke:
Netværk – digitale touchpoints
Kernefokus i de fleste B2B virksomheders marketingindsats – ikke mindst de typer rådgivningsvirksomheder, som jeg har været en del