Digitale visuelle virksomheder i Aarhus byder op til dans
Når virksomheder rammer resultater og højder, de aldrig havde drømt om, er det næsten altid, fordi de har forstået at omsætte kundernes efterspørgsel til en digital løsning. Det gør nemlig distributionen skalerbar, næsten omkostningsfri og rammer samtidig direkte ind i kundernes behov. Det var temaet for konferencen AARHUS DIGI:TAL 2017, som Filmby Aarhus, Visit Aarhus og Erhverv Aarhus stod bag i september
Identiteter og værdier bliver brudt ned i disse år. Skurken er ofte digitaliseringen, skabt fordi kreative ildsjæle gør noget andet end den etablerede branche forventer. Nogle virksomheder hopper med, de samarbejder og når højder, de aldrig havde drømt op - mens andre nøjes med at fastholde markedsledende positioner - og er glade for det. Men hvad sker der konkret? Hvad kan en virksomhed eller institution reelt gøre i transitionen frem mod reel digital visuel identitet?
Carsten Holst, chef for Filmby Aarhus og Den Vestdanske Filmpulje står med det ene ben i kulturen og det andet i business.
“Filmproducenter kan noget særligt med levende billeder i en sammenhængende fortælling. Det sker selvfølgelig digitalt, og det har gjort film- og tv-branchen til firstmovers og omdrejningspunkt for klyngen af