Er online salg af dagligvarer tæt på sit gennembrud?
6 timer og 42 minutter. Så lang tid er den gennemsnitlige internetbruger i verden online – hver dag (IGD Research, We are social, Digital 2019). Det er således længe siden, at nogen med sikkerhed i stemmen har kunnet påstå, at internettet blot er en døgnflue, og der kan vel næppe sås nogen form for tvivl om, at eCommerce – handlen online med forbrugsgoder, tjenester og ydelser - er kommet for at blive.
Omnichannel or die
eCommerce-giganter som Alibaba og Amazon har for længst cementeret dette i de flestes bevidsthed, og sidstnævnte overhalede allerede fra 2015 til 2018 selveste Google på en helt central KPI; 54% af alle produktspecifikke søgninger sker nu på Amazons platforme.
Dette paradigmeskifte opstår som følge af en helt central ændring i vores – forbrugernes – adfærdsmønstre. Ikke blot hvordan vi konsumerer en forbrugsgode i sidste ende, men også hvordan vi opfører os på vejen til at vi står med et produkt i hånden – på vores path to purchase. Omnichannel-begrebet har vundet solidt indpas i fagsproget de senere år, og dækker over hvordan det nu er relevant for producenter og forhandlere at adressere deres målgrupper